Gadgets

TEST: Billigt Smartwatch skuffer

Ikke alt dyrt er godt, men ofte følger pris og kvalitet ad i et vist omfang. Når noget bliver meget billigt er der ofte en årsag, og det er – desværre – meget tydeligt i det nye smartwatch, Redmi Watch 4 fra Xiaomi. Umiddelbart kunne jeg ellers godt lide uret. Redmi Watch 4 minder i høj grad om Apple Watch – som jeg går med til daglig. Urskiven er stor og firkantet og har bløde kanter der giver uret et elegant udseende. Uret er også udstyret med en digitalkrone, som du kan klikke på for at få app-oversigten frem, og som du også kan bruge når du navigerer rundt i menuerne på uret. Jeg skal også lige rose opladeren og batteriet. For uret kan køre i op mod 20 dage på en fuld opladning, og selve opladeren er ikke ret stor. Men herfra gik det desværre ned ad bakke for uret. Remmen sidder fast på uret, og kan ikke skiftes ud. Samtidig er den svær at lukke og fordi den ikke er specielt stor, sad uret ikke ret godt på mit håndled. For da jeg gik i gang med at teste uret, var det tydeligt, at Xiaomi har gået ret meget på kompromis med kvaliteten af de sensorer der er indbygget i uret. Når jeg tjekkede puls- og skridtmåler fik jeg fejlbehæftede målinger. Pulsmåleren var ofte mange pulssag forkert på den, og skridtmåleren målte langt fra altid mine skridt. Kompasset var helt forkert på den, og ville ofte have at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: JBL Xtreme 4 er en fed, og stor, mobil højttaler

Tiden hvor vi sad i lænestolen og lyttede til musik fra husets stereoanlæg er for længst slut, men det betyder ikke at vi skal nøjes med dårlig lyd. Der findes en lang række fede højttalere, både faste og mobile, og Xtreme 4 fra JBL er et god eksempel på en højttaler der både er mobil og som leverer en ved lyd. JBL har en række mobile højttalere i forskellige størrelser, og Xtreme-serien er den næststørste fra producenten. Xtreme 4 er så den nyeste og den har leveret musik her på mit kontor gennem et stykke tid – til min store glæde. For lyden er virkelig fed. Den er bygget over samme læst som de fleste andre mobile højttalere fra JBL, og jeg kan rigtig godt lide designet. Den er både fed at se på og udstråler stabilitet, robusthed og holdbarhed. Den har seks knapper i toppen, der er volumen og og ned samt start/stop af musikken. Herrudover der knapper til tænd til bluetooth-parring og endelig til sætte højttaleren i sammenkoblingstilstand med andre højttalere, hvis du har behov for det til festen. Xtreme 4 er en bluetooth-højttaler, og den er let at koble sammen med din smartphone. Når den er fundet i bluetooth-menuen kan du også finde den i JBLs Portable-app, og det er her du kan indstille højttaleren lidt nærmere – mere om det lige om lidt. Først skal jeg lige sige, at højttaleren også er udstyret med en indbygget powerbank, så du kan oplade din smartphone fra den, skulle …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Skønt lille headset fra Creative

Jeg har testet det nyeste headset fra Creative, Aurvana Ace 2, og det hører klart til blandt et af de bedste headset fra producenten. Creative har givet headsettets etui et virkelig fedt og spændende design med sort, semi-transparent, plastik som materiale, der er beklædt med kobber på indersiden, og det giver headsettet et fedt tech-design. Selve ørepropperne har også fået et mere spændende design, hvor der er kommet samme kobber og semi-transparente materiale og et blåt led-lys der indikerer når headsettet oplader. Men jeg er en anelse skuffet over at det fysiske design af ørepropperne ikke har ændret sig ret meget. Det er helt klassisk og traditionelt, ikke noget der adskiller sig fra andre headset jeg har testet. Kræver ikke konto Det var let og hurtigt at få installeret headsettet, det går automatisk i parringstilstand og med bluetooth-forbindelse etableret, kan headsettet findes i Creatives app. Efter en hurtig opdatering af headsettets firmware, var jeg klar til at teste Aurvana Ace 2. En ting jeg virkelig var glad for, var at det ikke er nødvendigt at logge ind på en Creative-konto for at bruge headsettet eller indstille det. I app’en har jeg direkte adgang til en grafisk equalizer, og indstille hvordan jeg styrer lyd og støjreducering direkte på headsettet. Man kan godt vælge at logge ind på en Creative-konto, hvilket vist nok skulle give et par ekstra funktioner, så som X-Fi-lyd, men det er ikke noget jeg prøvede/testede. Jeg bryder mig virkelig ikke om når det er nødvendigt med en konto …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Momentum True Wireless 4: Lyden skuffer

Jeg har altid været vild med Sennheisers headsets, deres fokus på flot design og god lyd har i mange år gjort dem til et af mine favorit-brands når det kommer til at skulle nyde god musik. Men Momentum True Wireless 4 kan ikke leve op til de oplevelser jeg har haft med Sennheisers tidligere headsets, både in-ear, on-ear og over-ear. Samtidig er det absolut ikke et billigt headset, og det gør ikke sagen bedre. Umiddelbart startede testen ellers rigtig godt. Sennheiser skuffede absolut ikke på designsiden. Det kendte, og nærmest klassiske, grå stof dækker etuiet og giver det et godt udseende, og det føles godt og robust. Selve øredutterne er ligeledes flotte i designet, og Sennheiser har lavet en lille genistreg når det kommer til pasformen/komforten. Hvor jeg er vandt til at et headset har en silikoledut der kan skiftes ud, eller i visse tilfælde en vinge, så er der to forskellige tilpasninger på ørepropperne jeg kunne lege med her. Dels selve silikoledutten der går ind i øret, hvor der er et par forskellige størrelser med, og så er der en gummiring lidt længere inde mod basen, der er med til at sikre at øreproppen sidder godt og behageligt i øret. Den kunne også skiftes ud, og alt i alt var det med til at give en skøn pasform og meget god komfort. Så det var hverken på design eller komfort at Momentum True Wireless 4 skuffede mig, og det havde næsten været bedre, hvis det havde været her jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: OnePlus 12R – en fed smartphone

Jeg er ikke mobil-gamer, det skal jeg med det samme indrømme. Når jeg gamer kræver jeg en større skærm, en sofa og gerne et godt lydanlæg. Men jeg ved også godt at der er mange der gamer på deres smartphone, og skærmen er i dag også stor nok til at det lader sig gøre, selv for os med ikke helt så unge øjne. R-serien af mobiler fra OnePlus skulle angiveligt være skabt til gameren, og med 12R har producenten for første gang lanceret denne serie til blandt andet Danmark. For ikke så længe siden testede jeg deres flagskibsmodel, OnePlus 12, og hvor den nok havde masser af hestekræfter, så var jeg ikke helt så begejstret for kameraet som jeg havde forventet af kamerasystem lavet i samarbejde med Hasselblad. Jeg var derfor også en anelse forsigtig med at få mine forventninger alt for højt op inden testen af denne gamer-mobil. Når det kommer til til design, så er der ikke den store forskel på 12 og 12R, faktisk tror jeg at man skal være mere end almindelig skarp før man kan se forskellen. Den har samme størrelse kamerahus på bagsiden (der stadig er for stort og dominerende efter min mening), skærmen er marginalt mindre med sine 6,78″ mod de 6,82″ som 12’er har. Den er marginalt mindre i højde og bredde, lidt tykkere og så vejer den små 13 gram mindre. Kendere vil kunne se at selve mobilen er lavet med en anden overflade, men igen – det kræver altså gode …. (læs mere her)