Nyhedsbrev

TEST: Ninja Luxe Café Pro – den fedeste egoist baristamaskine

Jeg er ret vild med Snark Ninjas produkter til hjemmet, og da jeg fik deres nyeste espressomaskine, Ninja Luxe Café Pro, til test var jeg som udgangspunkt meget positiv. Men den havde også et par finter jeg var meget spændt på at se, hvordan virkede – og som jeg nok var lidt skeptisk overfor om kunne passe. En af de ting maskinen lover er, at den konstant tjekker og vurderer dine kaffebønner, så den hele tiden finjusterer kværningsgraden af dem. Den lover også at kunne lave både espresso, filterkaffe og ikke mindst cold brew, og endelig så har den en automatisk mælkeskummer indbygget, hvor du ikke skal gøre andet end bare sætte mælkekanden på plads, så klarer den resten. Det lød næsten for godt til at være sandt, så det skulle naturligvis testes. Men lad mig lige hurtigt starte med udpakning og design. Maskinen er superlet at sætte op, og udover at pakke ud og vaske fx vandbeholder, så skal jeg stort set ikke gøre noget. Drypbakken skal lige samles og sættes på plads, og så er der altså en design-finte jeg bare er nødt til at rose. Skønt og kompakt design Med til maskinen kommer der flere portafiltre. Et til dobbelt shot, et til enkelt shot og et du bruger når du skal lave filter/dryp-kaffe. Men hvor alt tilbehøret til min gamle maskine ligger og flyder i en skuffe, så her der indbygget en skuffe i siden af Luxe Café Pro, hvor filtre og børste kan placeres. Fed lille …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Nye blendere fra Cuisinart leverer varen

Jeg er vildt med at lave mad, og en god blender er ofte et nødvendigt værktøj når jeg laver mad, kager eller andet spændende i køkkenet. Det er dog ikke alle blendere der er skabt lige, jeg har ofte oplevet at når opgaven bliver krævende, så er der mange blendere der giver op. Så jeg var ret spændt på at teste to nye blendere fra Cuisinart, der står bag rigtig mange års erfaring med at fremstille køkkengadgets – lige fra krydderikværne til ismaskiner. De to blendere jeg har testet er Blast & Go, en lille blender der er beregnet til at tage med på farten og så FlexiPrep, der er en bord-blender med en skål på 1,1 liter. Blast & Go Det er ikke så ofte jeg bruger en blender på farten, men fra tid til anden kunne jeg godt bruge en blender til at lave en smoothie når jeg er på skovtur, eller hvis jeg f.eks. er på træningstur i udlandet, og jeg ikke lige har min hjemmeblender med. Der er naturligvis et par ting man skal være opmærksom på, nemlig at blenderen maksimalt kan have 500ml indhold, og at den naturligvis har en begrænset operationstid, for har ikke en fast strømforsyning. Cuisinart selv siger, at den kan levere op til 20 ‘blends’ pr opladning – hvordan det så måles. Omvendt – så er det fedt at du kan arbejdet med den, hvor du måtte være, og den kan lades op via usb-c fra din laptop eller en powerbank. …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Super tynd og flot smartphone

Motorola har længe gået efter at deres mobiler skulle have et elegant design, ikke mindst i deres farvevalg, der ofte er Pantone-farver. Det har ikke ændret sig med Edge 70, der hører til blandt de tyndeste smartphones jeg nogensinde har testet, ca. 6mm på det tyndeste sted – og den testede model var forresten i Pantonefarven Bronze Green. En virkelig flot grøn nuance. Jeg vil godt lige holde fast i designet, for det er klart der denne mobil skiller sig mest ud fra andre mobiler i samme prisklasse (omkring 6.000 kroner). Motorola har holdt mobilen i gode materialer, der gør den meget robust, og som sætter streg under det eksklusive og elegante design. De tre fysiske betjeningsknapper er lette at bruge og placeret godt, og når man kigger på bagsiden, så er der tre objektiver og en lyssensor. Lige her er mobilen så en anelse tykkere, men ikke så voldsomt meget som jeg har set på andre mobiler, og i stedet for den klassiske hårde overgang mellem kamerahus og objektiver, så har Motorola lavet en elegant rund overgang, der gør at kamerahuset bliver langt mere visuelt integreret i mobilens bagsiden. Fordi objektiverne ikke er hævet så meget, så vipper mobilen heller ikke så meget når den ligger på bordet. Derved er jeg så kommet til skærmen, der forresten er på 6,67″ og i pOLED-teknologien. Motorola har sikret at skærmen går næsten helt til kant, og det giver mobilen et meget flot udseende. For samtidig er opløsningen på 2.712 x 1.220 …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

VIDEOTEST: Ninja SLUSHi – let slushice hjemme

Denne gang har Natacha og jeg kigget på Ninja SLUSHi fra Snark Ninja. Den lille slushice-maskine der lover at kunne lave meget mere end bare slushice. Du kan se vores snak om maskinen herunder: I videoen giver Natacha SLUSHi karakteren 9, og herunder får den så den vanlige %-karakter fra Tech-Test. Bedømmelse Samlet vurdering: 90% Ninja SLUSHi er en skøn lille maskine, der kan lave en masse forskellige kolde drikke, blandt andet slushice, Frappe, Frozen Yoghurt og meget mere. Den er let at bruge, laver hurtigt de lovede produkter og er let at gøre ren. Problemet med den er, at mængen den fremstiller ikke er så stor, så du skal ikke bruge den til festen – det er den for langsom til. Prisen er fin og den står fint i køkkenet, men du skal huske at den faktisk fylder en del på køkkenbordet. Du kan læse mere om Ninja SLUSHi her. Det koster Ninja SLUSHi lige nu i samarbejde med PriceRunner
Bronze

TEST: Lenovo Idea Tab med Tab Pen – en spændende og billig tablet

En tablet kan være god i mange situationer, men indrømmet – i takt med at mobilerne er blevet større og mere effektive til f.eks. spil og kreative opgaver, er det ikke helt så oplagt at bruge en tablet længere. Men når det kommer til at tegne, eller til skoleopgaver, så er tabletten stadig langt overlegen på grund af den store skærm. Jeg har testet den nye Lenovo Idea Tab med Tab Pen, en ret flot talbet med en skærm på 11″, og som navnet antyder, så har den en pen med – hvilket gør den oplagt at bruge til kreative opgaver. Tabletten kører, naturligvis, på Android, og den kommer med en MediaTek Dimensity 6300 octa-core chip. Samtidig så koster den under 2.000 kroner, ja faktisk kan du i skrivende stund få den for omkring 1.400 kroner (der er lidt tilbud rundt omkring). Det gør tabletten til et utrolig billigt bekendtskab, både med og uden tilbudsrabatten. Naturligvis er der givet køb på visse ting, blandt andet når det kommer til kanten, den er ret stor. Det betyder at du skal være villig til at arbejde på en tablet med en stor sort kant. Men det kan være ganske acceptabelt, specielt når man får en tablet til en meget lav pris. Men ellers har jeg ikke noget at udsætte på skærmen. Den er behagelig at arbejde på, opløsningen er fin og prisen taget i betragtning er det ret godt gået. Jeg har nydt at se film og arbejde med billeder på den …. (læs mere her)