trekz titanium
Gadgets

TEST: Trekz Titanium giver ok lyd gennem knoglen

Rent teknologisk set er Treks Titanium fra Aftershokz et meget spændende og avanceret headset. Som det headset vi testede tidligere, Aftershokz Bluez 2S, leverer det primært lyden gennem knoglerne i hovedet, det som Aftershokz kalder for ’Bone Conducting’. Det betyder også, at headsettet ikke har nogle ørepropper inde i dit øre, ej heller sidder der noget rundt om øret. Det meste af lyden leveres via vibrationer gennem knoglerne i dit hoved og direkte ind i øret. Der kommer dog også lyd ud gennem selve headsettet, og om end det ikke er så meget, så kommer der dog nok til at man kan fornemme den. Men dog ikke så meget at det forstyrrer omgivelserne, Selve headsettet sidder fast rundt om hovedet med en bøjle, og det er let at sætte headsettet på plads. Det kræver ikke det store, og headsettet falder nærmest selv på plads. Så som så med komforten Umiddelbart så føles det som om headsettet sidder rigtig godt på hovedet. Når du sætter det på, er der ikke noget der trykker, klemmer eller irriterer. Men, og der er et men, det gælder kun så længe du sidder helt stille. Lægger du hovedet bagover, så kan du ikke undgå at ramme bøjlen og det betyder, at du også kommer til at trykke på den. Derved flytter den sig hurtigt og det gør at lyden ændrer sig markant, og at det bliver irriterende at have det på. Helt galt går det når du bruger det til træning, noget som Aftershokz faktisk …. (læs mere her)
Predator X34
Bronze

TEST: Buet monsterskærm fra Acer imponerer

Hvis du er seriøs med dit computerspil, så er du nok også villig til at bruge en masse penge på gaming-udstyret. Men er du villig til at bruge over 10.000 kroner på at få en 34” buet skærm at spille på? Hvis svaret er ja, så har vi testet den skærm du skal kigge på, seriøst kigge på. Predator X34 fra Acer er i sandhed en monsterskærm. Med sine 34 tommer fylder den hele skrivebordet, og den buede form gør, at du hurtigt bliver draget ind i spillet – du får virkelig en oplevelse af de store, specielt i First Person Shooter-games. Men som sagt så er den ikke billig. Selvom Predator X34 ikke er en ny skærm, faktisk har den lidt over et år på bagen, så er den stadig dyr, som i meget dyr. Det billigste vi kunne finde skærmen til var 10.500 kroner, og taget i betragtning at du kan købe højkvalitetsskærme fra både Philips, AOC og andre til en pris på og under 5.000 kroner, ja så virker det som en stor udskrivning. Men tilbage til skærmen. For hvad er det lige præcist du får i Predator X34? For det første får du en skærm der i design skriger gaming. Finish på såvel front som bagside er i højglans, foden er en trefod der både ser fiks ud, og som giver en god stabilitet i den 13kg tunge skærm. Den har også et LED underglow, hvilket betyder at der er et LED der lyser op under …. (læs mere her)
Jabra Halo Smart
Nyhedsbrev

TEST: Elegant headset med fed lyd fra Jabra

[mp_row] [mp_span col=”12″] [mp_row_inner] [mp_span_inner col=”12″] [mp_text] Kender du det, at du render og hører musik, og af en eller anden årsag gerne vil have dit headset af. Ofte står du med ørepropperne og en ledning i hænderne som du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre med. Hvis du er bare lidt som mig, så ender headsettet i lommen, og når du skal bruge det igen, så skal du først bruge tid på at rode ledningerne ud igen. Men det lille problem kan Jabra Halo Smart klare for dig, for her hænger selve headsettet fast på en slags krave der hænger rundt om halsen på dig. Tidligere sidste år kiggede vi på forgængeren Jabra Halo Fusion (http://tech-test.dk/jabra-halo-fusion-350-kroner/), som vi den gang gav en Bronze-udmærkelse, så vi var ret spændte på at teste den nyeste version. Mange designmæssige opdateringer Jabra Halo Smart er blevet forbedret på mange områder. Kraven rundt om halsen er blevet markant bedre. Dels er den blevet formet så den ligger lidt bedre rundt om halsen, den har fået en fin lille bue der sikrer den gode komfort, dels kan du faktisk selv i en vis udstrækning forme kraven så den passer til din hals. Kablerne fra kraven op til ørepropperne er ændret fra små tynde kabler til fladkabler, så de er mere holdbare. Det betyder desværre også, at de er blevet mindre fleksible, så de stritter ofte ud i luften når du bruger Jabra Halo Smart. Selve ørepropperne er også blevet ændret. Nu har de fået …. (læs mere her)