Dansk delebil-succes tror på keyless-appløsning til fremtiden

Siden danske GoMore, efter en blød start som gratis-løsning, satte tempoet op og justerede kursen mod international vækst, er det gået hurtigt. Og ifølge Frederik Nellemann, Chief Product Officer, er der ingen tegn på, at GoMore stopper her

Foto: GoMore

Oprindeligt fik de to stiftere, Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis, idéen om at dele biler, mens de studerede filosofi i Tyskland. De kunne se potentialet for løsningen i Danmark. Og de havde ret. Men det var ikke kun en god ide lokalt. Onlinebildelingen GoMore – og nu også som biludlejnings- og leasingløsning mellem private – findes i dag i 5 lande og har mere end 100 ansatte.

”Selvfølgelig har de store biludlejningsfirmaer altid haft større ressourcer til at etablere deres webløsninger, og det er et område, der kræver fortsat udvikling hos os. Men vi har vist, at vores forretningsmodel er langsigtet bæredygtig. Vi har valgt de rette løsninger til at hjælpe vores vækst, og vi har vist, at vi kan skabe succes – også internationalt. Og det er også internationalt, at vores fremtid ligger,” udtaler Frederik Nellemann, Chief Product Officer hos GoMore.

Danske onlinevirksomheder med mere end 100 ansatte er ikke hverdag. Der er mange virksomheder, der drømmer om vækst, og GoMore har vist, at det kan lykkes.

Interessant nok blev grundlaget for GoMore’s succes for alvor skabt, da de indførte betaling for samkørsel. Virksomheden blev professionaliseret. Annullering af en tur blev sværere, men samtidig var der en oplevelse af mindre risiko for både den, der oprettede en tur – og for dem, der kørte med. Forretningsmodellen blev lønsom, og serviceniveauet kunne hæves. Det gav nye muligheder.

”Vi kunne se, at der eksisterede muligheder internationalt, og vi er nu i Sverige, Norge, Spanien og Frankrig foruden Danmark. Men en stor barriere var betalingen. For eksempel i Spanien var det et stort problem med mange afviste kort, da der er mange sydamerikanske kort på det marked. Det var en udfordring og hindring for mange kunder. Vi var ikke sikre på, hvordan vi ville være i stand til at håndtere det internationalt og tilbyde en løsning, som vi følte os trygge ved på tværs af grænser – og samtidig have mulighed for at bevare overblikket. Vores udviklere anbefalede Stripe, fordi det var sikkert, let at implementere og deres referencer var gode. Efter skiftet til Stripe har vi oplevet stor vækst på det spanske marked,” siger Frederik Nellemann og fortsætter;

”Vi har lært og indset, at betalingsløsningen er en stor faktor i kunde- og serviceoplevelsen og loyalitetsskabelsen. Samtidig bruger vi nu mindre tid på at diskutere betalingsopsætning og betalingsproblemer, og det har gjort det muligt for vores udviklere at fokusere på andre ting”.

”Forbrugerne i dag er vant til, at købsoplevelser skal være lette og uden irriterende stop eller forsinkelser. Betalingshastigheden i vores forretning bliver stadig mere væsentlig, da tiden fra reservationen til den faktiske biltur bliver stadigt kortere. Hvis man ikke kan levere ydelsen hurtigt, stopper købet, og ordren går til konkurrenten. Gnidningsfri betaling er afgørende for at holde kunderne glade. Det er ikke længere bare rart at have, det er en forudsætning. Det har været en læringsproces, og vi har sandsynligvis også lært nogle ting på den hårde måde, men det har altid været et fokusområde hos os. GoMore skal være let at bruge – og det er det blevet nu,” slutter Frederik Nellemann.

Selvom GoMore klarer sig godt, er der planer og ambitioner om mere. Der er udvidelsesplaner for Europa samt nye tekniske løsninger. Blandt andet GoMore Keyless-biler, der kan lejes ud via appen uden overdragelse af nøgler fra udlejer til lejer. En endnu mere automatiseret og nem kundeløsning.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?