DJI lancerer Mavic 4 Pro med 100MP og 360° gimbal

Ny drone fra DJI tilbyder kreative muligheder med avanceret kamerasystem og unik 360-graders gimbal

Foto: DJI

DJI, producent af droner og kamerateknologi, lancerer nu Mavic 4 Pro. Dronen er udstyret med et nyt kamerasystem, en opdateret gimbal og forbedret ydeevne.

Mavic 4 Pro har et tredobbelt kamerasystem med brændvidder på 28 mm, 70 mm og 168 mm. Dette giver mulighed for at skifte mellem brede landskaber og telefoto-nærbilleder. Hovedkameraet er et 4/3 CMOS Hasselblad-kamera med en 100MP sensor, der understøtter Hasselblad Natural Color Solution (HNCS). Kameraet har variabel blænde fra f/2.0 til f/11. De tre kameraer understøtter Dual Native ISO Fusion og RAW-stacking af op til 5 billeder. Funktioner som Free Panoramas og Subject Focusing er også inkluderet.

Alle tre kameraer kan optage 4K HDR-video med 60 billeder i sekundet. Hovedkameraet kan derudover optage 6K/60fps-video og slow-motion op til 120 fps i 4K. Den understøtter professionel ALL-I 4:2:2 videokodning i Creator Combo-versionen.

En central nyhed er Infinity Gimbal, som kan rotere 360 grader og filme opad med op til 70 grader. Dette muliggør optagelser under objekter som broer eller omkring bygninger i én bevægelse.

Sikkerhedsfunktioner inkluderer seks fiskeøje-sensorer, der kan se i mørke og registrere forhindringer hele vejen rundt om dronen. ActiveTrack 360° kan følge et motiv og holde det i fokus, selv hvis det kortvarigt er skjult.

Flyvetiden er op til 51 minutter, med en rækkevidde på op til 41 km og en tophastighed på 90 km/t. DJI’s O4+ transmissionssystem giver stabil videooverførsel i HD-kvalitet over op til 30 km.

Den professionelle fjernbetjening, DJI RC Pro 2, har en 7-tommer Mini-LED-skærm, HDMI-udgang, indbygget mikrofon og 128 GB lagerplads. Batteritiden er fire timer. DJI RC 2 fjernbetjeningen følger med i standard- og Fly More Combo-versionerne.

Opladning sker via DJI Mavic 240W-opladeren (med Creator Combo) eller DJI 100W USB-C opladeren (med Fly More Combo). Med Parallel Charging Hub kan tre batterier oplades på cirka 90 minutter. Opladeren kan også fungere som powerbank. Dronen fås med indbygget lagerplads på enten 64 GB eller 512 GB. DJI QuickTransfer overfører filer til smartphone via Wi-Fi 6 med op til 80MB/s.

DJI Mavic 4 Pro kan bestilles nu via DJI Store Nordic og autoriserede forhandlere.

Priser og versioner:

  • DJI Mavic 4 Pro 512GB Creator Combo: Vejledende udsalgspris 27.899 kr. Inkluderer 512 GB lager, DJI RC Pro 2, DJI 240W oplader, USB-C High-Speed kabel, 2 ekstra Intelligent Flight batterier, Parallel Charging Hub og skuldertaske.
  • DJI Mavic 4 Pro Fly More Combo: Vejledende udsalgspris 21.299 kr. Inkluderer 64 GB lager, DJI RC 2, DJI 100W USB-C oplader, 2 ekstra Intelligent Flight batterier, Battery Charging Hub og skuldertaske.
  • DJI Mavic 4 Pro standardversion: Vejledende udsalgspris 16.499 kr. Inkluderer 64 GB lager, DJI RC 2 og 1 Intelligent Flight batteri.