Siden emojis for alvor brød igennem på verdens smartphones i starten af 10’erne, har de mange farverige ikoner ikke kigget tilbage – og da en emoji blev kåret til Oxford Dictionarys årets ord i 2015, stod det klart, at emojis efterhånden kunne betragtes som noget nær et sprog i sig selv.
Men hvad der udadtil virker som finurlige og komiske måder at udtrykke sig selv på, så er emojis hastigt i gang med at ændre på den måde, mennesker oplever og forstår hinanden på. Og især på arbejdspladsen ser det ud til, at emojis har mere betydning, end man lige går og tror.
Ifølge den første udgave af Adobes Emoji Trend Report, der kigger nærmere på 1.000 amerikanske emoji-brugeres adfærd og oplevelser, svarer ikke mindre end 78 % af deltagerne nemlig, at man fremstår mere behagelig og sympatisk, hvis man bruger emojis i arbejdssammenhæng.
Og den positive opfattelse stopper ikke blot ved, at man som medarbejder, kollega eller forretningsforbindelse fremstår mere venlig og åben. 63 % af deltagerne siger, at man virker mere troværdig, hvis man bruger emojis, ligesom 74 % også mener, at det får feedback til at fremstå mere oprigtig.
Før man kaster sig ud i at kaste emojis ud til højre og venstre på arbejdet, er det dog vigtigt at få afstemt forventningerne mellem emoji-afsender og -modtager, siger Imran Afzal, der er marketingchef hos Adobe.
“Det er tydeligt, at emojis efterhånden spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vores venner, familie og ikke mindst kollegaer opfatter os, og at de kan bruges til forme vores image positivt. Men ligesom så mange andre måder at udtrykke sig på, så er det vigtigt, at modtageren også godtager måden, hvorpå emojis bruges til at kommunikere. Så i starten er der muligvis en fordel i at prøve sig frem en smule, før man kaster sig hovedkulds ud i emoji-alfabetet med cheferne,” siger Imran Afzal.
Uanset hvor og hvordan man bruger emojis til at kommunikere, og om endnu flere af de sjove tegn finder vej ind på arbejdspladsen, er én ting dog sikkert: Emojis kommer komme til at fylde mere og mere i fremtiden, især når den kommende generation vokser op og kommer ud på arbejdsmarkedet.
Senest har Adobe stået bag den nye, innovative skrifttype color fonts, der gør det muligt at bruge samtlige emojis i applikationer som Adobe Illustrator, -Photoshop og -InDesign.