Galaxy Note 10 lanceres snart. Her er hvad vi ved

Om få dage lancerer Samsung deres nye Galaxy Note 10, og vi har samlet lidt af rygterne om den nye flagskibsmobil fra koreanerne

Samsung Note 10 dummies. Foto fra /LEAKS @Slashleaks på twitter

Så hvad er det vi ved om den kommende, store, smartphone fra Samsung?

Vi er ret sikre på at der dukker minst to modeller af Note 10 op på onsdag. Måske ser vi endda fire. En 6,3” og en pumpet Note 10 Plus med en 6,8” skærm (wauw den er stor). Begge de to mobiler får Samsungs Infinity-O-skærm der stort set ingen bezel har, og så er der kun et enkelt lille hul-kamera direkte i toppen af skærmen.

Begge de to Note-modeller får Qualcomms Snapdragon 855-prodessor, og så for Note 10 et 3.500 mAh-batteri, 12W trådløs opladning, 8GB RAM og 256GB lager men der kommer så ikke nogen plads til et microSD-kort.

Den noget større Note 10 Plus skulle få et 4.300 mAh-batteri, 20W trådløs opladning og op til 45W opladning via usb-c-porten.

Et andet rygte siger også, at Note 10 Plus får en yderligere ToF-sensor (Time of Flight) på bagsiden, hvilket skulle give bedre portrætbilleder og dybdeeffekt og augmented reality.

Den kendte S Pen bliver også opgraderet, hvilket blandt andet betyder at det nu bliver muligt at kontrollere mobilen bare ved at bevæge pennen rundt i luften.

Begge de to Note 10-modeller får et opgraderet 3-dobbelt kamerasystem – en 12MP linse der kan justeres fra f/1.5 til f/2.4, en 16MP linse med f/2.2 ultra vidvinkel og en 12MP f/2.1 telelinse med 2x optisk zoom.

Frontkameraet bliver en enkelt 10MP linse, men det er som allerede nævnt et ’hole-punch’ kamera.

Muligvis bliver der også understøttelse for 5G, og hvis det viser sig at der kommer 5G-versioner af både Note 10 og Note 10 Plus, så er det alt i alt 4 nye smartphones vi kommer til at se på onsdag.

Endelig så tyder det på, at Samsung nu afliver det traditionelle jackstik, så hvis du vil bruge headset til den nye mobil, så er det enten via bluetooth eller usb-c-stikket.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?