Hårdfør smartphone fra HMD Global

Den nye Nokia XR20 er skabt så den kan tåle lidt af hvert - ikke mindst at blive sparket godt og grundigt rund på fodboldbanen af fodboldspilleren Roberto Carlos

Nokia XR20. Foto: HDM Global

Nokia XR20 er HMD Globals seneste 5G-smartphone, som er særligt robust og hårdfør – og som kan klare temperaturforskelle fra +55 grader til -22 grader, at blive tabt 1,8 meter samt ligge under vand i over en time.

Og så den kan holde til gentagne gange at blive sparket hen ad en betonbane af fodboldlegenden Roberto Carlos og freestyle verdensmesteren Lisa Zimouche. I alt har Nokia XR20 gennemgået over 50 forskellige tests, hvilket har resulteret i en certificering fra det amerikanske forsvar og er et bevis på Nokia XR20’s holdbarhed.

Gratis skærmskifte

Telefonen har fået en MIL-STD-810H-certificering fra det amerikanske forsvar, hvilket betyder, at telefonen er certificeret til at kunne klare at blive tabt fra 1,5 meters højde, og holde til at ligge 30 minutter under 1,5 meter dybt vand – Nokia XR20 kan dog klare endnu mere og kan eksempelvis tabes fra 1,8 meter, baseret på HMD Globals egne test, uden at gå i stykker samt holde til store temperatursving, så den kan fungere både i Madrids bagende sol og på Norges snefyldte fjelde.

Nokia XR20. Foto: HMD Global

Ligeledes er skærmen beskyttet med den seneste Gorilla Glass Victus-glastype, hvilket er fire gange mere modstandsdygtigt over for ridser end fra konkurrerende brands. Skulle uheldet dog være ude giver HMD Global 1 års garanti på skærmen og en skærmudskiftning, hvis skærmen går i stykker. Dette går godt i spænd med den udvidede garanti på tre år.

5G og Android-opdateringer

Nokia XR20 er klar til 5G, hvilket giver dig lynhurtige hastigheder på 5G-netværk. Ligeledes har telefonen WiFi 6, hvilket giver høje hastigheder på WiFi 6-routere, og den er udstyret med et batteri, der kan holde i op imod 2 dage mellem opladninger. Desuden har Nokia XR20 15W wireless charging, så du hurtigt og kabelfrit kan lade din telefon op.

Ligeledes kommer Nokia XR20 med tre års garanterede software-opdateringer til Android-systemet, så du er sikker på at have en funktionsdygtig telefon så længe som muligt med Android-opdateringer helt frem til 2024.

Dertil kommer et 48 MP ZEISS dual-kamera, og XR20 har indbygget OZO spatial audio, som skulle sikrer gode lydoptagelse på dine videoer. 

Nokia XR20 kan forudbestilles fra d. 27. juli i enten Ultra Blue eller Granite Grey med enten 4GB/64GB eller 6GB/128GB konfigurationer til en vejledende pris på henholdsvis 3.899 og 4.299 kroner. Nokia XR20 kan købes i Norden i den første uge af august.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3756 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?