iRobot OS et nyt intelligente operativsystem til robotstøvsugeren

iRobot OS tilbyder kæledyrsfunktioner og forstår masser af stemmekommandoer

iRobot OS. Foto: iRobot

Robot Corp har lige lanceret iRobot OS, en videreudvikling af Genius Home Intelligence-platformen. iRobot OS tilbyder et nyt niveau inden for brugerkomfort for at sikre et renere, sundere og smartere hjem. Ved at kombinere iRobots voksende base bestående af mere end 20 millioner solgte Wi-Fi-tilsluttede enheder, en god forståelse af hjemmemiljøet samt en avanceret computervisionsplatform, muliggør iRobot OS allerede over 2,7 millioner rengøringsmissioner hver eneste dag rundt om i verden.

Masser af kæledyrsfunktioner

Det nye OS identificerer og undgår efterladenskaber fra kæledyr (i fast form). Roomba j7 og j7+ robotterne powered by iRobot OS skulle have flere kæledyrsfunktioner end nogen anden robot, skriver iRobot i en pressemeddelelse.

iRobot OS. Foto: iRobot

Med kæledyrscentrerede funktioner som kæledyrslås og adgang-forbudt zoner, som forhindrer robotten i at rengøre omkring bl.a. mad- og vandskåle samt intelligente forslag som anbefalede rengøringsplaner i fældesæsonen, er iRobots produkter oplagt til folk med kæledyr.

Robotstøvsugerne Roomba j7 og j7+, powered by iRobot OS, er i stand til at undgå sko, sokker, ledninger, hovedtelefoner, tøj, håndklæder og efterladenskaber fra kæledyr i fast form, og har registreret mere end 43 millioner genstande i folks hjem.

Med en computervisionsplatform, der i øjeblikket er i stand til at genkende over 80 almindelige objekter2, vil iRobot OS fortsætte med at gøre det muligt for Roomba j7-serien at identificere og undgå endnu flere objekter i fremtiden, så du ikke skal bruge tid på oprydning, inden støvsugningen igangsættes.

Med ca.600 understøttede Alexa-, Google Assistant- og Siri-kommandoer leverer iRobot OS fleksible stemmeaktiverede rengøringsmuligheder og masser af stemmekommandoer. iRobot OS powered robotter, ifølge iRobot, kan rengøre specifikke rum ved hjælp af din stemme, og de i stand til at rengøre målrettede områder som “rundt om sofaen” – skriver iRobot i pressemeddelelsen.

About Lars Bennetzen 4130 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?