Det er i dag præcist en uge siden at Huawei lancerede deres nyeste flagskib, Mate 10 og Mate 10 Pro – og den får nu en lillebror, Mate 10 lite. Sjovt nok så ser det ud til, at den rammer hylderne før vi kommer til at se de store modeller, og så kan du få den for 3.000 kroner.
Men selvom det er en telefon der kommer til at koste det halve af den store model, så ser den slet ikke så dårlig ud på papiret. Den har stadig Huawei FullView-skærm, som leverer en 5,9” skærm med et 83% screen-to-body forhold. Skærmen er også stadig i 18:9-forhold, og det lyder som en fortræffelig skærm på den nye smartphone.
Skærmen er afrundet og skulle give et elegant udseende, og så har den også dual-lens på såvel for- som bagside.
På forsiden er der placeret et 13/2MP selfiekamera der har Huaweis nye ”Selfie Toning Flash”-funktion, der er med til at give mere kunstneriske billeder.
Bagsiden er udstyret med et 16/2MP linse, hvor det er muligt at tage billeder med det Huawei kalder for en indbygget sløringsfunktion – noget der igen skulle give mere kunstneriske billeder.
Mate 10 lite har et 8-core Kirin 659 chipsæt, 4GB RAM og 64GB ROM.
Brugerfladen er integreret med Huaweis Android-7 baserede EMUI og det giver et tæt samarbejde mellem hardware og software betyder, hvilket betyder at Mate 10 lites 3340mAh batteri holder længe. Samtidig forbedrer den intelligente fingeraftrykslæser sig konstant ved at blive mere nøjagtig, for hver gang den benyttes.
Derudover er Huawei Mate 10 lite udstyret med Huaweis Histen lydsystem.
Huawei Mate 10 lite får en vejledende udsalgspris på 2.999 kr. og kommer i farverne Graphite Black, Prestige Gold og Aurora Blue.
Huawei Mate 10 lite specs
Størrelse | Højde: 156.2mm; Bredde: 75.2; Dybde: 7.5mm |
Vægt | Cirka 164g |
Farve | Graphite Black, Prestige Gold og Aurora Blue |
Materialer | Metalstel Metalramme Plastik SIM-kort indgang |
Skærm | Størrelse: 5.9 tommer Skærmtype: IPS Opløsning: 2160 X 1080 (FHD+) Skærmfarver: 1,6 millioner Pixeltæthed: 407 PPI |
CPU | HUAWEI Kirin 659 CPU, Octa-core 4* Cortex A53 2.36 GHz + 4*Cortex A53 1.7 GHz |
Emotion UI | EMUI 5.1 |
OS | Android 7.0 |
Hukommelse | RAM: 4GB2 ROM: 64GB2 ROM Bruger tilgængelig: ca. 48GB microSD: Ekstra kort op til 256GB |
SIM-kort Interface | SIM 1:nano SIM-kort SIM 2:nano SIM-kort eller microSD |
Netværk | TD LTE/LTE FDD/TD SCDMA/WCDMA/CDMA/GSM3 |
Trådløs adgang | WiFi:802.11b/g/n,2.4GHz Bluetooth:BT4.2, understøtter aptX |
Sensorer | Fingeraftrykslæser, digitalt kompas, omsluttende lyssensor Proximity lyssensor |
GPS | GPS、AGPS、Glonass、BDS (note3) |
Lyd | Dual MIC-teknologi til støjreduktion HUAWEI Histen Audio Algoritme |
Kamera | Forsidekamera: 13MP+2MP Bagsidekamera: 16MP+2MP |
Fotografiindstillinger | Understøtter “Night shot”, HDR, Panorama, Light painting, Audio note, Time-lapse, Slow-mo, Filter, Watermark, Dokument-scan og Download mm. |
Enhedskontrol | Fingeraftrykslæser; Strømknap; Lydknap; Virtuelle taster |
Udvendigt interface | Høretelefontype: 3.5mm Høretelefon line sequence: LRGM Data interface: micro USB |
Batteri | Kapacitet: 3240mAh (mindsteværdi), 3340mAh (typisk værdi) Opladningstid: mindre end 150 minutter Taletid: op til 20 timer Standbytid: op til 550 timer (Standbytid og taletid afhænger af anvendelse og netværksforbindelse) |
I startpakken | 5V/2A Oplader USB-kabel Høretelefoner Quick Start Guide Garantibevis Værktøj til afmontering af simkort Beskyttende æske TP-beskyttende film (sat på før levering) |
Pris | 2.999 kr. (vejledende udsalgspris) |