Metal Gear Solid lukker og slukker med stil

Metal Gear Solid-seriens sidste kapitel byder på ændringer og store udfordringer. Afskeden med Snake er Hideo Kojima værdig.

Hideo Kojimas sidste spil for Konami er både en drøm og et mareridt at anmelde. Metal Gear Solid V: The Phantom Pain er samtidig det sidste spil i Metal Gear-serien, der tilsyneladende dør samtidig med samarbejdet mellem det japanske spilforlag og Hideo Kojima.
Kojima-san sørger dog for at gå ud med et brag, der måske ikke revolutionerer åben-verden skydespil, men til gengæld gør formularen endnu bedre. Samtidig formår Kojima-san at give The Phantom Pain et meget syret japansk islæt, hvilket får fans til at klappe, mens den almindelige gamer, som ikke er familiær med Kojima-sans humor, klør sig i nakken af forundring.

Metal-Gear-Solid-5-609894

 

Kojima ændrer salmen i sidste vers
The Phantom Pain er stort – meget stort! Og det gør spillet til en kompleks størrelse at anmelde. Har du spillet Far Cry 4, Grand Theft Auto V, Fallout 3 eller Red Dead Redemption har du en nogenlunde fornemmelse af omfanget af Kojima-sans sidste vers i Konami-salmen. Vi har spillet The Phantom Pain i mere end 25 timer, og vi er ikke engang nået 25 % igennem spillet!

 
Gameplayet i The Phantom Pain fokuserer mere på action end i tidligere kapitler i Metal Gear Solid-serien. Nedtonet er ”tactical espionage operations”-gameplayet til fordel for flere skydescener og tungere våben. Dermed ikke sagt, at stealth og snigemord ikke er en del af spillets kerne. The Phantom Pain har taget det samme skridt Splinter Cell: Blacklist, hvor du stadig skal udforske dine omgivelser, før du lister dig ind på fjenden, der er overlegen i antal. Du har blot flere muligheder for, hvordan du vil gennemføre din mission.

Robot

Sådan ser en typisk arbejdsdag ud for Snake
Når vores helt skal i gang med sin mission, undersøger han altid landkortet i hans iDroid-tablet først. Kojima kan sin Sun Tzu – terrænet skal nærstuderes, når taktikken planlægges. For den bedste vej mod målet skal findes, først rejsen begynder, mens typografi og vagtposter skal spejdes for svagheder.

Støder Snake på en fjendtlig lejr, bruger han sin kikkert til at undersøge terrænet for gemmesteder og snigskyttens optimale position.  Han tagger de fjendtlige soldater, så kan han følge deres bevægelser – også selv om de går bag om en mur. Og så sniger slangen sig ind på byttet!

Vælger han det sikre approach, kan han sidde på afstand og beskyde den enkelte soldat med snigskytterifflen. Den garvede elitesoldat er dog opmærksom på, at hvis hans lyddæmper bliver slidt op, kan alle i lejren høre lyden af skyderi, og alarmberedskabet øges.  Eller han kan rykke tæt på lejren og beskyde soldaterne i åben ildkamp.

Kikkert

Snake kan også vælge nærkampsmuligheden, hvor han sniger sig ind på en intetanende soldat, griber fat i ham og dolker ham ihjel. Risikoen her er dog, at det er svært ikke at blive spottet – og alarmen går. Men drab er ikke altid vejen – for den gode taktiker har brug for information og arbejdskraft.

 
Skyder Snake fjendtlige soldater med bedøvelsespile eller slår dem bevidstløse, kan han spænde en ballon rundt om livet på dem og sende dem til himmels, hvor et fly samler dem op. De overlevende bliver transporteret til Snakes base, hvor bliver “overtalt” til at være en del af hans private hær.

 
Snake forstår vigtigheden i at plyndre fjendens lejr. Foruden menneskelige ressourcer til basen har han brug for andre ressourcer, der skal udvide basen eller finansiere forskningen i nye våben – han blitzer ikke gennem en lejr uden at tømme den for ressourcer.

Bjerg

Nu er elitedræberen fremme ved sit primære mål. Udsigten fra klippetoppen giver en klar fornemmelse af, at basen er svært bevogtet – det er pinligt åbenlyst for Snake, der bruger sin kikkert til at tagge fjenden.

iDroid

På hans iDroid, hvilket jo er et genialt navn til en tablet, får han et satellitbillede af fjendens base, og hvor modstanderne befinder sig. Snake finder en åbning og sniger sig ind på basen, og den stille dræber hvisker sagte i takt med soldater, der afslører deres venners positioner eller basens hemmeligheder, mens Snake truer dem med sin dolk.

Soldater med talent, bliver slået bevidstløse og sendt til hovedkvarteret for ”omskoling”, mens de mindre talentfulde lader livet. Slangen ved at krig er nådesløs. De er soldater – og de tjener et formål i livet eller døden.

I basens inderste finder Snake, hvad han leder efter. Tid til at forsvinde. Let er det. For alle der stod i vejen for slangens entre ligger ned eller er på vej andetsteds, når han foretager sin exit. Helikopteren hidkaldes og Snake gør status over missionens succes – points uddeles, penge hives hjem og nye rekrutter tildeles opgaver i hovedkvarteret. Mission accomplished!

Kojimas forståelse for kynisme, intelligens og japanskhed
Risiko er til at føle på, når udviklerne sender et stort spil som Phantom Pain på markedet. For det stiller krav til gameplayets variation, hvis vi ikke skal kede os bravt efter de første 10-15 timer. Gameplayet kan forekomme lettere trivielt til tider, når du kæmper dig igennem den samme sidemission i den samme region for tiende gang. Alligevel forstår Kojima og hans stab, hvordan de skal smide lunser af nyt kød ind i gameplayet for at fodre os tilstrækkeligt til, vi ikke dør af sult, men samtidig bliver sultne efter mere – en delikat balancegang som Kojima-san mestrer.

2915556-mb1

Du finder en god luns i opbygningen af din base, og det er behovet for ressourcer, menneskelige som mineraler, der får dig til at tage på den ene ekstra mission efter den anden. Du overlever sidemissionernes til tider dræbende trivialitet, fordi du får indfanger den ene elitesoldat efter den anden til dine forskellige enheder. Samtidig efterlader du fjendens lighuse bugnende, men Snake skal have sin hævn, og det kræver en stor hær, avancerede våben og en veludrustet base. Vi oplever denne kynisme, når vi skanner en fjendtlig soldat med vores kikkert, og vi opdager, at hans evner ligger under middel. Han bliver dræbt for at sikre, han ikke vågner kort tid efter, vi slår ham ud og alarmerer hovedkvarteret.

 
En anden delikat balancegang, som initialt set minder om en svaghed, er den kunstige intelligens blandt de computerstyrede karakterer. Fjendens soldater foretager ofte stupide handlinger, hvilke tangerer det retarderede. Vi glemmer at gemme et lig af vejen, eller at vores lyddæmper på riflen er slidt op. Fjenden bliver mistænksomme og beder hinanden om at være opmærksomme, mens de strammer sikkerheden – i nogle minutter. De finder ikke Snake i deres kortvarige søgen, og alt vender tilbage til harmonisk lejrskolestemning med geværer – og Snake kan slå sit næste bytte ihjel.

 
Kojima-san & Co. kan dog ikke lade genier bevogte baserne, fordi spillet ville være umuligt at gennemføre, og dermed accepterer vi, at fjenden ofte han nogle finurlige handlingsmønstre. Hvad fjenden mangler af begavelse, indhenter de i antal – Phantom Pain er udfordrende!

Kynisme og udfordring til trods har Phantom Pain også en meget komisk side, som stikker sit hoved frem i ny og næ. Midt på slagmarken kan du mellem kampene vælge at bedøve det lokale dyreliv og sende dem til himmels med ballon, så du får den egen lille petting zoo i din base.

CuJYUQB
1422022045091643687

 

Du kan også vælge at kravle ned i en papkasse og snige dig ind på fjenden, som aner uråd, hvis du ikke bevæger kassen, mens soldaterne kigger på den. Endvidere må vi heller ikke glemme, at japansk kultur hylder cosplay, og det gør Kojima-san også.

Snigskytten, Quiet, er nok det tydeligste eksempel herpå. Hun er elitesnigskytte med ”magiske” evner, og udviklerne har besluttet sig for, at hendes taktiske kampuniform er et par ødelagte semitransparente leggings, en bikinitop (ministørrelse) samt sort G-streng. Ak ja, spilbranchen forstår at udstille goderne.

Stephany-Joosten-2

Japanske overdrivelser møder Jack Bauer
Quiets outfit er ikke den eneste overdrivelse i Phantom Pain. Spillets plot bliver allerede i starten præsenteret som noget grandiost og overnaturligt, som truer med dommedag og undergang – atter et velkendt japansk fortællerfænomen. Flotte er de dog, de store krigsmaskiner og robotter du kæmper med og imod.

 
Phantom Pain tager udgangspunkt i den kolde krig og Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1980erne, og alt minder her om krig as usual, men boom, ind kommer de overdimensionerede krigsmaskiner, der ligner et produkt af et kreativt begavet sind.

 
Spillets visuelle side bærer hele vejen igennem præg af traditionelle krigsmaskiner og fantasi, hvilket giver Phantom Pain et meget syret islæt, hvor du til tider bliver grebet af en nærmest panisk fornemmelse, når du står omringet af zombiesoldater på ecstasy og 40 meter høje krigsrobotter.

metal-gear-solid-snake-robot-pointofgeeks

Grafikken er dog ikke prangende, og den presser hverken din Xbox One eller PlayStation 4 til det yderste. Spillet er dog pænt, men teksturene mangler skarphed, mens detaljerne ikke er overvældende imponerende. Til gengæld imponerer fornemmelse af lys og skygge. Er det bagende solskin udenfor, mens du står i en døråbning og kigger ud, bliver du blændet af solen, mens lyset skifter få sekunder efter, du træder udenfor. Skyggerne falder også flot og naturligt om dagen såvel som om natten, og du kan udnytte dem til at gemme dig for dine modstandere.

 
Phantom Pain har en meget stemningsfuld lydside, hvilket bør nydes sammen med et godt surround-setup eller som minimum med et par gode stereohøjttalere. Lydeffekterne buldrer og dundrer, når helikopteren lander eller de gigantiske krigsmaskiner tvinger sig vej igennem omgivelserne. Samtidig hører du det sagte kuglestrejf må meter fra dine skuldre, når snigskytten rammer ved siden af, ligesom lyden af vindstød nærmest puster dig i ørerne.

Kojima-san har fået hjælp af selveste Kiefer Sutherland (24 timer, Phone Booth), der lægger stemme til Snake og enkelte biroller. Omfanget af dialogerne i Phantom Pain er ligeså overvældende, som spillet er stort. Alle dialoger foregår med indtalte stemmer – og stort set alle replikker udføres med troværdighed og følelse.

Keifer-Sutherland-as-Snake1
MGS5Box-1

Velegnet tålmodige taktikere
Phantom Pain er stort – enormt stort! Ender du med at købe spillet, har du mange gode dage, sågar uger i selskab med Snake & Co. Spillet er vanedannende som pokker, fordi du bare lige skal gennemføre bare én sidemission til for at tjene penge til den næste opgradering. Vi har misset et par deadlines som følge af Kojimas gode spil, fordi vi ikke kunne slippe controlleren.

 
Er du til Splinter Cell-serien, Red Dead Redemption eller blot de øvrige Metal Gear Solid-spil, bliver du næppe skuffet over Phantom Pain. Men du skal samtidig have tålmodigheden til at tænke taktiske og planlægge dit næste angreb – ellers bliver du slagtet meget hurtigt.

Produktinformation

Titel: Metal Gear Solid V: The Phantom Pain
Platform: Xbox One, Xbox 360, PlayStation 4, PlayStation 3 & PC
Genre: Skydespil
Udvikler: Konami
Udgiver: Konami
Set til pris: Kr. 419
Mere information her

Bedømmelse

Samlet vurdering 85%

Hideo Kojima siger farvel til Snake og Konami med stil. Phantom Pain byder på taktisk action med meget stor handlefrihed, og spillet formår at balancere et intelligent og udfordrende gameplay i en meget stor verden, hvor skyderi blot er én del af løsningen. Er du til taktiske skydespil, vil du have mange gode dage og uger i selskab med Snake.

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?