Ny lille smartphone-gadget behandler kløende insektstik med varme

En lille tyskudviklet enhed til din smartphone lindrer kløe fra mygge- og bistik gennem app-styret og kontrolleret varme

Foto: Kamedi

Den tyske producent Kamedi introducerer nu mobilenheden heat it på det danske marked. Det er et certificeret medicinsk produkt, som tilsluttes smartphonens ladeport og styres via en tilhørende applikation. Formålet med enheden er at lindre kløe og ubehag fra insektstik uden brug af kemikalier eller medicin.

Lokal hypertermi

Teknologien i heat it er baseret på princippet om lokal hypertermi. Gennem appen kan brugeren vælge mellem 12 forskellige indstillinger, som tager højde for alder og hudens følsomhed.

Tech-test mener

Jeg er vild med gadgets, men denne virker som en gadget der leder efter et problem. At skulle bruge min smartphone til at behandle et insektstik virker underligt, og overflødigt.

Jeg kan godt lide når vi bruger vores smartphones til forskellige ting, men dette virker bare overflødigt og underligt.

Om den virker eller ej skal jeg ikke sige noget om, men jeg stiller mig skeptisk overfor det. Men læse selv artiklen her og dan dig en holdning.

Når indstillingen er valgt, opvarmes enhedens spids til cirka 51 grader. Apparatet placeres derefter direkte på insektstikket. Behandlingstiden varer enten fire, syv eller ni sekunder afhængigt af de valgte parametre. Den koncentrerede varme påvirker de nervesignaler i huden, der registrerer kløe, og formålet er at give en hurtig lindring af området. Enheden kræver ikke opladning, da strømmen trækkes direkte fra den tilsluttede smartphone.

Dokumenteret effekt

Behandlingsprincippet er undersøgt i et studie under virkelige forhold udført i samarbejde med forskere fra det tyske universitetshospital Charité Berlin. Studiet inkluderede over 1.750 testpersoner og dækkede mere end 12.000 behandlede insektstik.

Foto: Kamedi

Resultaterne fra dataindsamlingen viste, at kløen blev reduceret med 57 % inden for det første minut og med 81 % efter 10 minutter.

Enheden har været på det internationale marked i en årrække og kom i 2025 på magasinet TIMEs liste over årets bedste opfindelser. På verdensplan er der aktuelt solgt omkring 1,6 millioner enheder.

Specifikationer

  • Teknologi: Lokal hypertermi (ca. 51 grader)
  • Behandlingstid: 4, 7 eller 9 sekunder
  • Tilslutning: USB-C
  • Kompatibilitet: Android samt iPhone 15 og nyere modeller
  • Styring: Tilhørende app med 12 indstillinger (iOS og Android)
  • Strømkilde: Trækker strøm fra smartphonen (kræver ikke separat opladning)

Heat it har en vejledende udsalgspris fra 249 kr. Produktet kan købes nu hos udvalgte onlineforhandlere og bliver yderligere tilgængeligt hos flere danske forhandlere fra midten af maj.