Nye hverdags-laptops fra Dell

Dell Technologier har lige lanceret en række nye computere i deres Inspiron-serie - rettet mod hverdagsbrugen

Dell Technologies har netop lanceret en række nye pc’er og 2-i-1’ere i Inspiron-serien. Ifølge Dell er de alle skabt med fokus på streaming og produktion af indhold – men også med miljøet for øje. Alle de nye Inspiron bærbare pc’er og 2-i-1’ere er designet med miljøvenlige løsninger og materialer. Produkterne kommer desuden i emballage, der består af op til 90 % genbrugsmaterialer – og så er de også EPEAT Silver-registrerede.

Blandt de nye lanceringer er en ny Inspiron 16 Plus til dem der ønsker kraftfuld ydeevne for at udleve deres passion, og som ønsker at bringe deres kreative projekter ud i livet og dele dem med omverden. 

Den nye Inspiron 16 Plus kommer i en 16:10-formfaktor med en skærm i op til 3K-opløsning. Den har både Dolby Vision og Dolby Atmos, og den bærbare pc kommer med Quad-højttalere, hvor to er opadgående og to er nedadgående.

Den nye Inspiron 16 Plus har desuden et indbygget FHD-webcam med støjreduktion og bredt dynamisk område, der lover skarpe detaljer. Inspiron 16 Plus er også udstyret med ComfortView Plus-hardware, der reducerer det blå lys.

Pc’en kommer med 12. generation Intel Core H-Seriens processorer og med mulighed for NVIDIA GeForce RTX 3060-grafik. Når pc’en er konfigureret med en GeForce RTX 3060-GPU giver pc’en adgang til NVIDIA Studio-pakken, der både byder på Broadcast- og Canvas-apps. Den nye Inspiron 16 Plus kommer også med 4800 MHz DDR5-hukommelse.

Lanceringen byder også på Inspiron 14 Plus, der er et nyt medlem af Inspiron-familien. Pc’en er skabt til dem, der ønsker alt det, Inspiron Plus-serien byder på, men i en mindre formfaktor. Den nye Inspiron 14 Plus kommer, lige som sin storebror, 16 Plus, med Dolby Vision og Dolby Atmos, 12. generation Intel Core H-Seriens processorer og med mulighed for NVIDIA GeForce RTX 3060-grafik samt 4800 MHz DDR5-hukommelse.

Dell Technologies lancerer også nye versioner af Inspiron 14 og 16 samt Inspiron 2-i-1. Pc’erne kommer med hurtig ydeevne og er til hverdagens behov, uanset om du skal tjekke mails, poste indhold på sociale medier eller streame indhold.

De nye Inspiron-pc’er kommer med forskellige muligheder for at imødekomme netop dine behov – eksempelvis med enten 12. generations Intel Core-processorer eller AMD Ryzen 5000-seriens processorer med AMD Radeon-grafik.

De nye pc’er kommer også med et indbygget FHD-webcam og to mikrofoner med støjreduktionsteknologi. Desuden har den nye Inspiron 14 2-i-1 en 14 % større touchpad og kommer med muligheden for at tilkøbe en pen, som giver en naturlig og præcis skriveoplevelse, uden behov for parring med Bluetooth.

Pris og tilgængelighed

  • Inspiron 14 Plus er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris fra 7.790 kr.
  • Inspiron 16 Plus er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris fra 9.290 kr.
  • Inspiron 16 er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris fra 5.590 kr.
  • Inspiron 14 er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris fra 5.240 kr.
  • Inspiron 14 2-i-1 tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris fra 8.995 kr.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?