Skærme til arbejde og leg

To nye skærme i Phlips-serien lover at virke til både de flittige og legebørnene

Philips 27E1N5600HE og 24E1N5300HE byder begge på højtydende IPS LED wide view-teknologi, der giver brede betragtningsvinkler på 178/178 grader.

Philips 27E1N5600HE og 24E1N5300HE er udstyret med USB C-stik med mulighed for, at brugerne kan oplade deres kompatible enheder direkte fra skærmen, mens de overfører data med superhastighed og ser video i høj opløsning. Begge skærme inkluderer et indbygget 5 MP webkamera med Windows Hello, samt en støjreducerende mikrofon og indbyggede stereohøjttalere på 5 Watt.

Komfort og bekvemmelighed sikres takket være en EasySelect Menu Toggle-tast, der muliggør hurtige og enkle justeringer af skærmindstillingerne, et integreret kabelstyringssystem, LowBlue Mode og flimmerfri teknologi, der beskytter øjnene, samt en kompakt Ergo Base-fod, der kan vippes, drejes og justeres i højden for at passe til alle slags personlige præferencer.

Priser og tilgængelighed

Philips 27E1N5600HE og 24E1N5300HE vil kunne købes fra midten af juni til vejledende priser på 3.269 kroner og 2.369 kroner.

Nøglefunktioner

  • 27 eller 24 tommer IPS LED wide view-teknologi til klare, nøjagtige billeder
  • Crystalclear QHD-opløsning (2560 x 1440) i 27E1N5600HE
  • 16:9 Full HD-opløsning (1920 x 1080) i 24E1N5300HE
  • USB C-teknologi for problemfri tilslutning med ét kabel
  • Integreret 5 MP Windows Hello webkamera med støjreducerende mikrofon for nemt og sikkert samarbejde
  • Indbyggede 5W stereohøjttalere til multimedier
  • EasySelect menuskift-tast for hurtig menuadgang direkte på skærmen
  • LowBlue-tilstand og Flicker-free teknologi, der beskytter øjnene
About Lars Bennetzen 3856 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?