Nye iPads og nyt Apple TV lanceret

Så der der ingen nyt fra Apple. Nye iPads og nyt Apple TV blev det til denne gang

Knapt nok har støvet lagt sig fra den sidste lancering af nye Apple-produkter, før de er klar med endnu en sending. Ny ipad på 10,9″, ny iPad Pro og nyt Apple TV blev det til, og meget tyder på, at der er masser at se frem til med de nye lanceringer.

Apple TV får ikke så ofte opdateringer som mange andre produkter fra Cupertino-virksomheden, men i år blev det så til en større opgradering af deres, meget diskrete, tv-boks.

Apple TV 4K. Foto: Apple

Det nye Apple TV 4K er baseret på A15 Bionic-chippen, og den lover at boksen bliver endnu hurtigere, og mere oplagt til at spille på end før. Den understøtter HDR10+ og Dolby Vision, så du kan se dine film i den højeste kvalitet, uanset hvilket tv du slutter boksen til.

Apple TV 4K kommer i to konfigurationer, enten med WiFi og 64GB lagerplads, samt med WiFi, 128GB lager og Ethernet for dem der stadig bruger den kablede forbindelse. Den har også Thread mesh-netværksteknologi som skulle sikre at endnu mere intelligent tilbehør i hjemmet kan tilsluttes.

Når det kommer til lyd, så understøtter Apple TV Dolby Atmos, Dolby Digital 7.1 og Dolby Digital 5.1 surroundsound.

Prisen for Apple TV 4K starter ved små 1.300 kroner alt efter version, kan bestilles fra i dag, men dukker først op i butikkerne fra d. 4. november.

Nye iPads

Den ‘almindelige’ iPad fik også en opgradering. Skærmen er på 10,9″ og skærmen af typen Liquid Retina fra kant til kant. Opløsningen er på 2.360 x 1.640, den nye iPad har en lysstyrke på 500 nits og kører – naturligvis – True Tone.

Den nye iPad bliver drevet af processoren A14 Bionic-chippen, en lidt ældre processor, men stadig en markant opgradering i forhold til forrige model iPad, hvor det var A13 Bionic der blev brugt.

iPad 10,9″. Foto: Apple

Dermed får den en 16-kerne Neural Engine, hvilket er en fordobling, og machine learning-mulighederne bliver forbedret med op til 80%.

Kameraet er, for første gang, placeret langs den vandrette kant,, og forsidekameraet er et ultravidvinkelobjektiv med en 12MP sensor og et 122-graders synsfelt, der understøtter funktionen I Fokus, der altid sikrer at brugeren er, well – i fokus.

iPad kan forudbestilles i dag, og dukker op i butikkerne d. 26. oktober.

Priserne starter ved 4.499 kroner for mindste model og ender omkring 5.999 kroner, alt efter konfiguration.

Endelig kom der også en helt ny iPad Pro på gaden. Den drives nu af superchippen, M2 fra Apple, og det skulle give den et overskud på linje med de største laptops på markedet i dag.

Som du måske husker har M2 en 8-kerner cpu der er op til 15% hurtigere end M1, og en 10-kerne gpu der skulle være op til 35% hurtigere end før. Det skulle give masser af kræfter til videoredigering og andre krævende opgaver.

iPad Pro. Foto: Apple

Det betyder blandt andet, at sammen med de avancerede kameraer i iPad Pro, får brugeren nu mulighed for at optage ProRes-video og foretage transkodning af ProRes-optagelser op til tre gange hurtigere.

Samtidig kommer der nogle fede funktioner med Apple Pencil (2. generation), der nu får en svævefunktion. Apple Pencil registeres nu op til 12mm over skærmen, så brugeren kan se et preview af deres markering, får de laver den. Det lader også brugeren tegne og illustrere med endnu større præcision, og derved bliver arbejdet med Apple Pencil både lettere og mere præcist.

Den nye iPad Pro kan bestilles fra i dag, og dukker op i butikkerne d. 26. oktober. Men du skal have den store pengepung frem, hvis du skal have fat i en af dem.

Prisen starter ved 7.999 kroner og ender på langt over 13.000 kroner for den største model, der både har WiFi og Sim-kort samt et lager på 2TB.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.