Apple Watch Series 5 har fået Altid Aktiv skærm

Herudover er der kommet indbygget kompas og internationalt nødopkald

Skærmen på det nye ur fra Apple er en Altid Aktiv-Retina-skærm. Det betyder at du ikke længere skal ryste på armen eller trykke på skærmen for at tænde skærmen så du kan se hvad klokkener.

Der er kommet nye lokalitetsfunktioner så som indbygget kompas. Aktuel højde hjælpr brugeren med bedre at kunne navigere i løbet af dagen, og så er der kommet en funktion der gør internationale nødopkald mulige.

Så nu kan du ringer direkte fra Apple Watch til alarmcentralen i over 150 lande, uden at have dine telefon i nærheden.

Nogle andre nye funktioner er Menstruationscyklus-app’en, Støj-app’en og Aktivitetstrends.

Alle urskiver på det nye Apple Watch er optimeret til den nye skærm og til at forlænge batterilevetiden. Når du holder håndledet nedad, så dæmpes skærmens lysstyrke, og den øges igen når du hæver armen.

Det nye indbyggede kompas og den opdaterede Kort-app giver dig mulighed for at se, hvilken retning du vender i. Samtidig kan du også se retning, stigning, breddegrad, længdegrad og aktuel højde.

watchOS 6

watchOS 6 indeholder ekstra sundheds- og træningsfunktioner, herunder den nye Menstruationscyklus-app, som giver dig mulighed for at gemme vigtige oplysninger omkring menstruationscyklus og se den forventede tidsplan for kommende menstruationer og fertilitetsperioder ved hjælp af Apple Watch. Støj-appen kan hjælpe dig med at få oplysninger om støjniveauet i forskellige omgivelser som til koncerter og sportsbegivenheder, der kan have en negativ indvirkning på hørelsen.

Aktivitetstrends på iPhone giver et langsigtet overblik over deres aktivitetsmønstre, der hjælper dem med at se deres fremgang. watchOS 6 har også dynamiske nye urskiver, herunder Meridian, Modular Compact og Solar Dial, der nemt kan tilpasses for at få hurtigere adgang til yndlingsapps.

Priser

Apple Watch Series 5 (GPS) fås fra 3.499 kroner, og Apple Watch Series 5 (GPS + Cellular) fås fra 4.299 kroner.

Kommentar til artiklen?