Nyt gaming headset fra Logitech G rammer markedet

Logitech G lancerer G522, et gaming headset, der viderefører G5-serien med opdateret design og nye funktioner

Foto: Logitech

Gamingudstyrsproducenten Logitech G har lanceret det nye Logitech G522 Gaming Headset. Headsettet er ifølge producenten designet til at forbedre spiloplevelsen med forbedret lydkvalitet og komfort.

G522 er udviklet til gamere, der bringer både passion og personlighed ind i alt, hvad de gør.

Uanset om du kæmper dig op gennem ranglisterne, streamer til dit publikum eller spiller hele natten, leverer G522 gamingheadsettet enestående ydeevne, avancerede funktioner og et stilrent design, der løfter din spiloplevelse.

Ujesh Desai, Vice President og General Manager hos Logitech G. Han tilføjer: “

G522 bygger videre på forgængeren G733 med et opdateret design. De tidligere skarpe kanter er erstattet af blødere linjer. Ahmed Riaz, Head of Design hos Logitech G, udtaler: “Headsettet G522 er resultatet af omhyggeligt håndværk og kompromisløs fokus på detaljer. Hvert enkelt element er nøje designet med henblik på at levere en gennemtænkt og premium brugeroplevelse.”

Komforten er også et fokuspunkt. Ørekopperne er redesignet med en bredere form og et ekstra lag memory foam for at forbedre både polstring og ventilation. Det nye, blødere stof skal give øget komfort, mens det reversible ophængsbånd er gjort fladere med ekstra riller for bedre åndbarhed.

Tekniske specifikationer:

  • Drivere: Synkroniserede PRO-G drivere
  • Lydkvalitet: 48 kHz/24-bit digital signalbehandling
  • Mikrofon: 48 kHz/16-bit med BLUE VO!CE teknologi
  • Tilslutning: Tri-mode (LIGHTSPEED trådløs, Bluetooth, USB-C)
  • Software: G HUB og Logitech G-mobilapp for tilpasning af lyd (10-band EQ), LIGHTSYNC RGB og mikrofonindstillinger.
  • Materialer: 27% genbrugsplast fra forbrugere og lav-kulstof aluminium.

Logitech G522 Gaming Headset er tilgængeligt i sort og hvid på LogitechG.com og hos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på 1.299 DKK.