Dreame Technology, en producent af husholdningsapparater, har netop lanceret tre nye robotstøvsugere: Aqua10 Ultra Roller, Aqua10 Ultra Track Complete og Matrix10 Ultra. De nye modeller skal ifølge producenten flytte grænserne for, hvad en robotstøvsuger kan, med en kombination af høj sugeevne, intelligent navigation og gennemtænkt design.
Fælles for de tre nyheder er avancerede teknologier, der skal gøre rengøringen mere effektiv. ProLeap-systemet giver robotterne evnen til at løfte sig over dørtrin og ujævne overflader, mens VersaLift-navigationen hæver sensorerne for at kortlægge hjemmet og sænker dem igen, så de kan glide ind under møbler. Alle tre modeller har intelligente kæledyrsfunktioner, der kan genkende typiske zoner for kæledyr og tilpasse rengøringen derefter. Aqua10-modellerne er også kompatible med Matter for nem integration i et smart hjem.
Aqua10 Ultra Roller er en robotstøvsuger og gulvvasker, der ifølge Dreame gør op med spande og klude. Moppehovedet skylles løbende med rent vand, mens det beskidte vand holdes adskilt. Med en sugekraft på op til 30.000 Pa, intelligent hårfjernelse og præcis navigation via AstroVision AI, som genkender mere end 240 forhindringer, er den designet til travle hjem. Efter endt rengøring foretager robotten en selvrensning ved 100 °C.
Aqua10 Ultra Track Complete er udviklet til større hjem, hvor gulvene skal holdes rene i ét stræk. Den vasker med varmt vand ved 45 °C for mere effektiv opløsning af snavs. Sugekraften er på 25.000 Pa, og den har en robust hjulopbygning, der kan klare forhindringer op til 6 cm. Den avancerede AstroVision AI genkender mere end 240 forskellige objekter, mens VersaLift-sensoren kan hæves og sænkes.
Matrix10 Ultra er den første robotstøvsuger, der automatisk skifter mellem forskellige moppehoveder og rengøringsmidler. Med Dual Omni-Scrub roterer moppepuderne 160 gange i minuttet, mens en sugekraft på 30.000 Pa og HyperStream DuoBrush sikrer effektiv støvsugning uden filtrede hår. Matrix10 Ultra er desuden TÜV-certificeret for støjsvag drift.
De nye modeller er tilgængelige hos udvalgte forhandlere og på Dreames hjemmeside.
Vejledende priser:
- Aqua10 Ultra Roller: 9.699 kr.
- Aqua10 Ultra Track Complete: 10.499 kr.
- Matrix10 Ultra: 11.099 kr.
