Xiaomi har introduceret tre nye AIoT-produkter til det nordiske marked. Der er tale om smarturet Xiaomi Watch S4 41mm, robotstøvsugerne Xiaomi Robot Vacuum 5 og 5 Pro, samt smartkameraet Xiaomi Smart Camera C701.
Xiaomi Watch S4 41mm
Smarturet har en 1,32″ stor AMOLED-skærm, der når op til 1.500 nits i High Brightness Mode. Skærmopløsningen er på 466 x 466 pixels. Uret vejer 32 g uden rem og har en tykkelse på 9,5 mm.
Uret, der fås i farverne Black, Mint Green, White og Sunset Gold, har et opgraderet pulsmodul for mere nøjagtig sporing og en søvnsporingsfunktion, der omfatter flerdimensionelle analyser. Dual-band GNSS-lokalisering skal sikre pålidelig rutesporing udendørs. Uret understøtter over 150 sportsindstillinger, og batterilevetiden er opgivet til op til 8 dage.
Specifikationer:
- Display: 1,32″ AMOLED (466 x 466 pixels)
- Lysstyrke: Op til 1.500 nits
- Vægt: 32 g (uden rem)
- Tykkelse: 9,5 mm
- Batterilevetid: Op til 8 dage
- Pris: Fra 1.199 kr
Xiaomi Robot Vacuum 5 & 5 Pro
Begge robotstøvsugere har en sugekraft på 20.000 Pa. Modellerne er udstyret med dobbelte moppearme og sidebørster. De har et 5.200 mAh batteri, der ifølge producenten kan levere op til 140 minutters driftstid.
Xiaomi Robot Vacuum 5 Pro har dToF (Direct Time-of-Flight) Smart Retractable Radar, der gør den i stand til at rengøre under møbler ned til 9,5 cm. En basestation med moppevask med 80 °C varmt vand er inkluderet. Xiaomi Robot Vacuum 5 har S-Cross™ dobbeltlys, der skal hjælpe med at undgå forhindringer. Standardbasestationen understøtter justerbare vandtemperaturer og to timers varmluftstørring.
Specifikationer:
- Sugekraft: 20.000 Pa
- Batteri: 5.200 mAh
- Driftstid: Op til 140 minutter
- Pris: Fra 5.299 kr
Xiaomi Smart Camera C701
Kameraet har en 8 MP-sensor til optagelse af 4K Ultra HD-videoer. High Dynamic Range-tilstanden (HDR) afbalancerer detaljer i lyse og mørke områder. Nattesyn i fuld farve og infrarødt syn rækker op til 10 meter.
Kameraet har AI-registrering af kæledyr, babyer og mennesker, og kan sende alarmer. Stemmestyring via Google Assistant eller Amazon Alexa er understøttet. Tovejslyd med støjreducerende mikrofoner og en stor højttaler giver mulighed for samtale. Derudover har kameraet dual-band Wi-Fi 6.
Specifikationer:
- Sensor: 8 MP
- Opløsning: 4K Ultra HD
- Rækkevidde, nattesyn: Op til 10 meter
- Pris: Fra 469 kr
Alle de nye produkter vil ifølge Xiaomi blive tilgængelige på det danske marked i løbet af efteråret 2025.


