Polestar arbejder på autonom kørsel

Det er teknologi fra Mobileye der skal hjælpe elbilsproducenten Polestar til at opnå autonom kørsel

Polestar og Mobileye samarbejder om at gøre Polestar 4 til den første bil med Mobileyes Chauffeur – en avanceret autonom køreteknologi. Den skal integreres af ECARX og med mulighed for at blive anvendt i kommende Polestar-biler. Mobileye producerer ADAS-teknologi (Advanced Driver Assistance System), som allerede er monteret i over 150 millioner biler verden over.

Polestar 4, som forhandles i Kina fra i dag og globalt i 2024, bliver afsæt for teknologien ved at være udstyret med et Mobileye SuperVision-baseret ADAS som standard. De første leveringer i Kina forventes inden udgangen af 2023.

Når Chauffeur bliver lanceret i de kommende år, forventes den at kunne tilbyde autonom eyes-off kørsel på motorveje samt automatiseret eyes-on kørsel i andre omgivelser.

Jeg er virkelig glad for Polestar 4-bilens avanceringsgrad. Samarbejde med Mobileye fremmer innovationen markant i vores elektriske performance SUV-coupé Polestar 4. Vi ved, at det ikke altid er sjovt og spændende at køre selv – derfor betyder denne teknologi, at vores kunder kan aktivere selvkørende teknologi, når de vil, og gøre alle fremtidige ture endnu mere behagelige.

Thomas Ingenlath, CEO for Polestar

Polestar 4 kombinerer tydelige designelementer fra konceptbilen Polestar Precept med de aerodynamiske linjer fra en coupé og pladsen og komforten fra en moderne SUV. Den placerer sig mellem Polestar 2 og Polestar 3 med hensyn til størrelse og pris.

About Lars Bennetzen 4127 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.