Der findes med statsgaranti stadig masser af folk der stadig har et godt gammel musikanlæg, fra før vi tænkte på trådløs streaming af musik. Men hvorfor dog ikke gøre det trådløst? Fra Philips er der nu kommet en bluetooth-adapter der kan løse netop den opgave.
Adapteren har det mundrette navn AEA2700 (der er så også en lillebror med navnet AEA2000, men den gemmer vi lige lidt), og den er en let løsning som gør, at du nu pludselig kan streame musik fra din smartphone over til dit gamle, ikke trådløse, musikanlæg.
Bluetooth-adapteren AEA2700 har flere tilslutningsmuligheder, så du kan streame fra din mobile enhed: NFC, AAC og AptX:
– AAC og AptX til Apple og Android løfter lyden til en bedre kvalitet end standard-Bluetooth. Den bliver fyldig, kraftfuld og krystalklar, skriver John Bundgaard, Account Manager hos Gibson Brands, der står bag Philips audioprodukter.
Adapteren, som gør det muligt at dit gamle anlæg kan modtage den trådløse musik, er en elegant designet rund dims på beskedne 7,4 x 2,8 x 7,2 cm og 40 gram, som på tre forskellige måder kan tilsluttes dit anlæg: 1. Aux out-stikket med et RCA-lydkabel via de analoge lydindgangsstik på anlægget. 2. Coaxial out-stikket via det koaksiale lydindgangsstik på dit anlæg. 3. Optical out-stikket via det optiske lydindgangsstik på dit anlæg.
Strømforbruget er behersket: under 0,5 watt i standby og under 3 watt i brug.
Bluetooth-adapteren findes i to udgaver: AEA2000 og AEA2700 og næsten ethvert hi-fi- eller pc-højtalersystem kan kobles til. AEA2000 er lillebroderen, der ikke har AAC og AptX og kun kan tilsluttes én enhed, mens storebror napper tre.
Priserne bliver: AEA2700 499 kroner og AEA2000 299 kroner.