Nyheder

Nyt og anderledes 360-graders kamera – i 4K

Ok først lidt af det tekniske, inden vi kommer til den ret spændende nyhed. Insta360 skyder 360-graders videoer og billeder i 4K (3.840 x 1.920 @30 fps, 2.560 x 1.280 @60 fps) og 24MP billeder i opløsningen 6.912 x 3.456. Kameraet kan bruges i tre forskellige tilstanden, enten stand-alone, styret via bluetooth eller kontrolleret via en direkte forbindelse til en smartphones opladningsport (indtil videre vil det så sige lightning-porten på en iPhone). Og ja – det virker kun til iPhone endnu, men de har lovet os at de er på vej med en Android-version også. Men nu er det så at det bliver spændende, for Insta360 ONE er udstyret med FreeCapture, det er en teknologi der kan forvandle 360-graders videoen til en standard 1.080p fixed-frame-video, og du bestemmer selv hvad der skal vises via app’en på smartphonen. Det lyder måske lidt langhåret, men i virkeligheden er det ret enkelt. Du optager en 360-graders video og når du er færdig, så uploader du videoen til din smartphone. Nu kigger du så på videoen på din smartphone, navigerer rundt i videoen ved at vippe og dreje mobilen. Det du ser på, bliver til din færdige video, det er altså smart tænkt. FreeCapture lader også brugeren skifte fra standard perspektiv til skud der kun lader sig gøre med 360-graders kamera, så som ”tiny planet”- og ”rabbit hole”-effekterne. Masser af spændende teknologier ONE har indbygget seks-akset stabilisering via et indbygget gyroskop, der skulle sikre at de videoer du optager altid er gode og stabile. …. (læs mere her)