Nyheder

Fremtiden bliver en skøn blanding af robot-butlere, DNA-betalinger, augmented reality og intelligente toiletter

Webportalen Hotels.com har lavet et stort studie, ’Fremtidens hoteller’, der ganske naturligt har fokuseret på, hvad vi som rejsende kan forvente at opleve, når vi frem til 2060 tjekker ind på hoteller rundt om i verden. Allerede inden afrejsen, vil fremtidens rejsende komme til at opleve ændringer i forhold til i dag. Dr. James Canton fro The Institute for Global Futures, forklarer i en pressemeddelelse: “Trends inden for teknologi, videnskab, energi og underholdning kommer til at ændre hoteloplevelsen markant. En ny videnskab inden for rejsedesign, der er en kombination af big data, kunstig intelligens og forudsigelser af rejsendes drømme, kommer til at betyde, at hele rejseoplevelsen vil ændre sig.” Han fortsætter: “Fremtidens rejser er virkelig spændende, da vi kommer til at se prognoser for, hvad forbrugerne vil have ud af deres rejse, allerede inden de booker. Selve hotelbookningen vil blive hjulpet på vej af robot-rejseagenter med kunstig intelligens, og det nye rejsedesign vil skabe en mere personlig oplevelse af opholdet.” Hotels.com har i samarbejde med Dr. Jamens Canton identificeret de hotteste hoteltrends, vi højst sandsynligt kommer til at se i år 2060, og dem bringer vi videre her. Er du enig? Tror du at fremtidens hoteller bliver så avancerede, måske mere eller mindre? Robotbutlere – Disse selvstyrende robotter kan designes online før ankomst og programmeres med specielle ydelser, kompetencer, sprog og information, der sørger for, at hotelopholdet bliver noget ganske særligt. De gør alt fra at modtage gæsterne i lufthavnen til at tilbyde gourmet-roomservice, oprydning af hotelværelset, selskab, uddannelse, underholdning, …. (læs mere her)
Multi Jet Fusion
Nyheder

HP vil bringe 3D print til industrien

De 3D-printere, vi har set de sidste par år, er normalt nogle, der kan stå på et skrivebord, og de bliver i høj grad brugt til at fremstille prototyper eller måske endda simple enheder til masseproduktion rettet mod almindelige forbrugere. Men HP har helt andre planer, deres apparat er langt større – faktisk så fylder den det samme som et par vaskemaskiner. Den arbejder også anderledes end de traditionelle 3D-printere, der benytter sig af et enkelt materiale. Den kan nemlig bruge mange forskellige materialer på en gang og har da også fået navnet Multi Jet Fusion. De traditionelle 3D-printere lider også under, at hvis du vil fremstille et produkt med bevægelige dele i, så skal de fremstilles enkeltvis og samles til sidst. Med Multi Jet Fusion er det ikke nødvendigt, den kan nemlig både udskrive med flere forskellige materiale på samme tid, og så kan den ændre de fysiske egenskaber på de enkelte materialer, så den for eksempel kan skifte farve på et håndtag eller lignende. (kilde: recode.net)
Nyheder

Verdens første 3D-printede bil klar på lørdag

Så er den her – næsten altså. Verdens første bil der bliver skrevet ud på en 3D-printer. Faktisk så bliver den færdig her i weekenden, forventningsvist på lørdag, hvor den skal køres ud af Chicagos McCormick Place Convention Center og ud på gaderne.  Når den er færdig, vil den have været 44 timer under vejs, og de dele der ikke kan udskrives – den elektriske motor, batteri, ledninger og vinduesglas, er blevet monteret af teknikere. I modsætning til produktion af en traditionel bil, hvor alle dele fremstilles enkeltvis og samles til en bil, så bliver hele konceptbilens krop skrevet ud som et enkelt modul, fra en såkaldt BAAM-maskine, hvor BAAM står for Big Area Additive Manufacturing. Bilen hedder Strati, og den bliver udskrevet på konferencens mikrofabrik af kulfiberforstærket ABS-plastik. Firmaet Local Motors vil så montere de dele der ikke kan skrives ud af 3D-printeren. Er det så sådan fremtidens bliver vil blive fremstillet? Det er et godt spørgsmål, men tænk lige over at Fords River Rouge kompleks i Dearborn har en kæmpe fabrik på næsten 1.5 millioner kvadrat meter, og kan bygge flere hundrede tusinde biler på et år. En mikroprinter kræver kun lidt mere plads end det endelige produkt, omkring 10 kvadratmeter, og den kan bygge en bil hver anden dag – altså hvis vi kan gå udfra hvor længe det tager at bygge en Strati (plads til to, nærmest en mikrobil). Samtidig er det let at ændre konfigurationen til mere plads, flere sæder, mere lofthøjde og så videre. …. (læs mere her)
Nyheder

3D-print bruges til raketmotorer

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA, har netop afsluttet en vellykket test af den mest komplekse del af en raketmotor, som de nogensinde har udviklet. Hvad der gør det ekstra spændende er, at NASA udskrev raketmotordelen på en 3D-printer. De havde designet en indsprøjtning til raketmotoren – en meget kompleks del, der sender brændstof ind i motoren – så den udnyttede 3D-udskrivningsteknologien. NASAs printer byggede delen ved at lægge metalpulver i lag, og så smelte det sammen med en laser, en proces der kendes som selektiv lasersmeltning. Processen gjorde det muligt for raketdesignerne at udvikle en indsprøjtning med 40 forskellige individuelle indsprøjtningselementer, og de blev alle udskrevet som en enkelt komponent, i stedet for at blive fremstillet individuelt.  I en pressemeddelelse fortæller Chris Singer, director of Marshall’s Engineering Directorate, at de ønskede at gå et skridt videre end blot at teste en indsprøjtning. De ville demonstrere, hvordan 3D-print kan revolutionere raketdesign og forbedre systemydelsen. “Delene opførte sig helt ekseptionelt under testen,” fortæller han. Sparede penge med 3D-print Normalt ville det have krævet at 163 individuelle dele var blevet fremstillet og samlet. Men ved at bruge 3D-teknologi, var det kun nødvendigt at fremstille to dele. Det sparede NASA for både tid og penge, og lod ingeniørerne fremstille en forbedre raketmotorens ydelse og mindske risikoen for fejl. To raket-indsprøjtninger blev testet i fem sekunder hver, og de producerede 20.000 pund tryk. Designerne udviklede komplekse geometriske strømningsmønstre, der lod oxygen og hydrogen blande sig før forbrænding ved 1.400 pund pr. kvadrat tomme og temperaturer op …. (læs mere her)