Gold

TEST: Stor og lækker skærm fra Philips

Stort er godt, større er bedre og sådan er det bare. Størrelsen betyder noget når det kommer til skærmen, og bortset fra at de store skærme kan være svære at placere på skrivebordet, så er det bare fedt at have en skærm der giver plads nok til alt du har gang i. Philips 498P9Z er en virkelig fed skærm. 49″ virker i første omgang næsten skræmmende, nærmest intimiderende, men for pokker når først den er sluttet til computeren, og du begynder at placere vinduer rundt om på skærmen, så er det svært at forestille sig at skulle arbejde på en mindre en af slagsen – nogensinde. Størrelsen svarer til at have to 27″ skærmen stående ved siden af hinanden, men uden den irriterende kant der nødvendigvis kommer når to forskellige skærmen står ved siden af hinanden. 498P9Z leverer et billede i 32:9-format med en opløsning på 5.120 x 1.440, og opløsningen er i QHD, hvilket giver et fantastisk flot billede, uanset hvad du laver. En skærm af denne størrelse skal naturligvis være buet, hvilket den naturligvis er, og det gør det faktisk let at overskue indholdet på skærmen – når først du har vænnet dig til at du skal være en anelse længere væk fra skærmen end normalt er tilfældet. For ellers får du hold i nakken af at dreje hovedet hele tiden. Jeg brugte skærmen til såvel arbejde som film og spil, og der er ingen tvivl om at den er fed til alle dele – at se en …. (læs mere her)
Nyheder

MMD klar med den nye Philips 498P9 – en kæmpe buet skærm

Skærmen har en 32:9 SuperWide skærm på 49 tommer og opløsning på 5.120 x 1.440 pixels, og kan derved uden problemer erstatte to 27 tommer 16:9 Quad HD-skærme opstillet side om side. 498P9 har en buet 1800r-skærm, der sikrer mindre billedforvrængning og et bredere synsfelt, der af spejler øjets naturlige form og omfavner diskret brugeren. Imødekomme arbejdsbehovet Med MultiView-teknologien kan brugere tilslutte både en pc og en bærbar computer, da dette muliggør en aktiv dobbeltforbindelse og visning. Den indbyggede MultiClient Integrated KVM-switch giver brugerne mulighed for at administrere to separate enheder på samme tid med et enkelt skærm, mus og tastatur-setup, samt let at skifte imellem kilderne med et tryk på en knap. Philips 498P9 har desuden en bred vifte af tilslutningsmuligheder, såsom DisplayPort, HDMI og USB 3.2. Skærmen er udstyret med en Compact Ergo Base, en brugervenlig Philips-skærmfod, der kan vippes, drejes og justeres i højden, så enhver bruger kan få den bedst mulige position til deres skærm. Med visualiseringsløsningerne LowBlue Mode og Flicker-free-teknologi reducerer skærmen flimren, der hjælper mod trætte øjne. Den nye model er miljøvenlig og passer til en bæredygtig arbejdsplads. Ved at slå 0-watt-funktionen til, kan brugerne helt afbryde for skærmens vekselstrøm og slukke for strømtilførslen. Desuden er skærmens emballage lavet af 100% genanvendelige materialer og opfylder miljøstandarder som EnergyStar 8.0, EPEAT *, RoHS, TCO Certified. Billeder til fantasien Philips 498P9-skærmen kan med sin dobbelte QHD-opløsning (5.120 x 1.440) levere en høj detaljegrad samt præcision – perfekt til de opgaver, der netop kræver præcision og nøjagtighed. …. (læs mere her)