Gadgets

TEST: Spændende kamera til streaming og onlinemøder

Onlinemøder er blevet en hverdagsting for de fleste af os, og selvom fysiske møder er kommet tilbage, så fylder onlinemøder og -konferencer stadig mere for os alle. Men det samme gælder videoer optaget foran skærmen. Antallet af videoer med folk der kommenterer eller reagerer på andres videoer er nærmest eksploderet. Men den slags kræver et godt webkamera, og HP har et rigtig godt bud på sådan en svend – 950 4K Webcam. Men kun hvis du har en Windows-computer altså. Netop den lille detalje – den med Windows-baseret computer – er nok den der frustrerede mig mest. For selvom du godt kan tilslutte kameraet til din Mac, og også godt bruge det, så får du ikke adgang til alle de specielle, og fede, funktioner kameraet har hvis du bruger en Windows-baseret computer. Det kræver nemlig et specielt program, HP Webcam Control Center, før du kan låse op for ting som justering af farver og lysniveau, og ikke mindst ting som at sikre at dit ansigt altid er i fokus. Netop den funktion er noget af det kameraet slår sig op på, og jeg var ret ked af, at jeg ikke kunne bruge den funktion på min Mac, som er min hverdagscomputer. Jeg måtte faktisk støve en Windows-computer af, for at teste den funktion – der forresten virker ganske fortrinlig. Næsten på samme niveau, rent frustrationsmæssigt, var kompleksiteten i at få fat i førnævnte software. Linket i brugervejledningen ledte hen til en webside, hvor jeg burde kunne hente softwaren, men alt …. (læs mere her)