Nyheder fra gl. site

Adobe Express udvides med AI-funktioner

Fremover behøver kreative indholdsskabere og andre brugere af Adobes Creative Cloud-produkter kun at åbne én app, når der skal redigeres billeder, klippes videoer og laves kreative projekter med bl.a. generativ AI. Det sker med Adobes lancering af Adobe Express som en all-in-on-app, der samler både Adobe Photoshop, Illustrator, Premiere Pro, Acrobat og Adobe Firefly under én samlet app fra i dag. Den nye og opdaterede version af Adobe Express skal gøre det hurtigere, nemmere og sjovere at designe og skabe indhold til sociale medier i form af videoer, billeder, flyers, logoer, PDF’er og meget mere. Samtidig opdateres in-app-funktionerne, der tilføjer endnu skarpere præcision til opgaver som fx at fjerne baggrund i billeder og animere figurer med lyd. Med den nye Adobe Express følger også indlejringen af Adobe Firefly, der gør det nemt for alle uanset niveau at kreere unikke billeder med vilde effekter ud fra blot en simpel tekstbeskrivelse. Opdateringer i Adobe Express