Headsets og højttalere

Ny smart soundbar fra Bose

Smart Soundbar 900 er navnet på den nyeste soundbar fra Bose, og den kommer med nogle ret spændende specifikationer, blandt andet understøtter den Dolby Atmos, kommer med rumlig lyd og har en række Bose-funktioner der skulle gøre lyden ekstra spændende. Ifølge pressemeddelelsen skulle Smart Soundbar 900 blandt andet kunne sikre en bedre Dolby Atmos-oplevelse ved at adskille instrumenter, dialog og effekter, og placerer dem forskellige steder i det virtuelle rum som soundbaren skaber. Smart Soundbar 900 kobles til dit tv via HDMI eARC, men kan også kobles til dit WiFi og ikke mindst så kan du streame til den via bluetooth. Herudover så understøtter den Google Assistant, Amazon Alexa, AirPlay 2 og Spotify Connect, og hvis du i øvrigt har andre af Boses Smart-højttalere, så kan den indgå i et multirum-setup. Den nye soundbar er 5,82cm høj, lige over 10 cm dyb og 104cm lang, og som sagt så lover Bose at det er en alt-i-en enhed, der ikke kræver baghøjttalere eller en subwoofer for at levere en fed lyd i stuen. Den nye højttaler dukker op i løbet af september, og den får en pris på omkring 7.800 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer Sonos Beam – en smart soundbar med fyldig lyd til tv og musik

Formålet med Sonos Beam er at skabe lydoplevelser i højeste kvalitet til alt fra film til tv-serier, musik og podcasts. Sonos Beam understøtter mere end 80 forskellige streamingtjenester, flere stemmestyringssystemer og Apples AirPlay 2. Sonos Beam er tilgængelig verden over den 17. juli til en pris på 3.399 kr. inkl. moms og kan fra i dag forudbestilles på www.sonos.com. Den nye smarthøjttaler er en del af Sonos’ lydsystem til hjemmet, og den kan kobles sammen med alle andre Sonos-produkter og indgå i et eksisterende set-up. Sonos Beam giver et hav af muligheder i f.eks. kombination med to Sonos One til sourround sound eller sammen med en SUB for at opnå en kraftfuld bas. Den nye Sonos Beam kan, præcis som Sonos One, styres via stemmen, Sonos-appen eller musiktjenester som Spotify, Audible, Pandora og Tidal. Sonos Beam fungerer med Amazon Alexa i USA, England, Tyskland, Canada, Australien, New Zealand og Frankrig fra begyndelsen af denne måned. Den vil løbende understøtte nye stemmestyringsystemer i takt med, at de bliver tilgengængelige på lokale markeder og ikke begrænse Sonos-brugere til en specific streamningtjeneste eller ét styresystem. Sonos Beam byder på et bredt lydspektrum den kompakte størrelse taget i betragtning. Den er udstyret med fire specialbyggede elliptiske woofers og tre passive basenheder, der leverer en dyb, varm bas og en overlegen performance i lydklassen, mens tweeteren sikrer en klar og frisk talelyd. AirPlay 2 kommer til Sonos i juli AirPlay 2 vil være tilgængelig på Sonos i juli via en gratis softwareopdatering. Med AirPlay 2 …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Bang & Olufsen klar med AirPlay 2 højttalere i sensommeren

”Med Apple AirPlay 2 kan du afspille den samme musik i hele huset på tværs af AirPlay 2-kompatible højtalere. Vi er stolte af at være blandt de første partnere, som bringer Apples multiroom-løsning til markedet, og dermed sikre at vores kunder kan bruge den streaming-teknologi, de foretrækker”, skriver Petros Belimpasakis, Director og Head of Sound Category and Platform i Bang & Olufsen i en pressemeddelelse. Højttalerne fra Bang & Olufsen og B&O PLAY spiller også sammen med HomePod, så brugerne kan bruge Siri til at spille musik i hjemmet. AirPlay 2 til både nye og gamle højttalere AirPlay 2 bliver tilgængelig til både nye og gamle Bang & Olufsen og B&O PLAY multiroom-højttalere, og opdateringen ruller ud i løbet af august og september 2018. Den samlede liste over AirPlay 2-kompatible multiroom-højtalere inkluderer: Beoplay M3 Beoplay M5 Beoplay A6 Beoplay A9 mk2 BeoSound 1 BeoSound 2 BeoSound 35 BeoSound Essence mk2 BeoSound Core BeoSound Shape (via BeoSound Core) BeoVision Eclipse (audio only)
Nyheder fra gl. site

AirPlay 2 på vej til Sonos-højttalere… men ikke alle

Med den nye AirPlay 2-teknologi bliver det muligt at spille alle lyde fra iPhone og iPad på Sonos-højttalerne, det inkluderer YouTube og Netflix, og du kan få Siri til at styre din Apple-musik på alle dine Sonos-højttalere. Altså – de højttalere der understøtter AirPlay 2. De højttalere der lige nu understøtter AirPlay 2 fra Sonos er Play:5, Playbase og Sonos One, og Sonos har lovet os at der kommer flere af deres produkter med AirPlay 2 i løbet af årer. Helt tab er du dog ikke, hvis du stadig har nogle af de gamle Sonos-produkter. Hvis du har et af de nyere produkter, kan du gruppere den/dem med de ældre Sonos-enheder, og så kan du stadig bruge AirPlay 2. Det bliver spændende at se, hvilke Sonos-produkter der får AirPlay 2 som de næste.