Nye nyheder

Her er vinderne af Apples App Store Awards 2025

Apple har præsenteret modtagerne af dette års App Store Awards. I alt 17 titler er blevet hædret for deres tekniske formåen og kulturelle indflydelse. Vinderne er fundet blandt et felt på 45 finalister, hvor App Store-redaktører har lagt vægt på brugeroplevelser, design og innovation. Ifølge Apple demonstrerer årets vindere mulighederne i økosystemet ved at levere oplevelser, der spænder fra AI-drevet planlægning til avancerede spiluniverser. I forbindelse med kåringen udtaler Apples CEO, Tim Cook: Hvert eneste år bliver vi inspireret af, hvordan udviklere omdanner deres bedste idéer til innovative oplevelser, som forbedrer folks liv. Dette års vindere er repræsentanter for den kreativitet og uovertrufne kvalitet, der definerer App Store, og de demonstrerer den betydningsfulde indvirkning, som apps og spil i verdensklasse har på mennesker over hele verden. Tim Cook, CEO, Apple Fokus på AI og inklusion Blandt årets vinder-apps fremhæves Tiimo for sin brug af AI til visuel planlægning, mens Detail vinder på iPad for at demokratisere videoproduktion. På Mac-platformen løber Essayist med sejren for at lette formatering af akademiske tekster ved hjælp af AI-værktøjer. Inden for underholdning hædres HBO Max på Apple TV for en mere inklusiv oplevelse, der nu inkluderer amerikansk tegnsprog. Til Apple Watch vinder Strava for sin tracking af sportsudøvere i realtid. På spilsiden har Pokémon TCG Pocket vundet på iPhone for sin digitalisering af kortspillet, mens Cyberpunk 2077: Ultimate Edition tager prisen på Mac. Det danske Triband ApS vinder i Apple Arcade-kategorien med titlen WHAT THE CLASH?. Kulturel indflydelse Udover de platformsopdelte priser har Apple udpeget …. (læs mere her)