Nyheder fra gl. site

Nu kan du tage EKG med dit Apple Watch

En funktion der længe har været i den amerikanske udgave af uret, er nu kommet til Danmark. EKG-app’en fungerer på Apple Watch Series 4, den kræver nemlig nogle specielle sensorer som kun nyeste version af uret har, og den giver dig mulighed for at tjekke din hjerterytme. Du starter din app og holder fingeren på kronen (drejeknappen) i 30 sekunder og vupti så har du et svar på om din hjerterytme er ok, eller om du skal søge læge. Funktionen er nu tilgængelig i 19 europæiske lande inklusive Danmark og bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien. EKG-appen og notifikation ved uregelmæssig hjerterytme er nu CE-mærket og godkendt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Notifikationsfunktionen ved uregelmæssig hjerterytme på Apple Watch kan nu også med mellemrum kontrollere hjerterytmer i baggrunden og sende en notifikation, hvis den identificerer en uregelmæssig hjerterytme, der kunne være atrieflimren (AFib). I USA har Apple arbejdet sammen med Food and Drug Administration (FDA) i en årrække for at opnå De Novo-klassifikation for EKG-appen og notifikationen ved uregelmæssig hjerterytme og dermed få funktionerne ud til forbrugerne. Men hold nu lige hesten lidt an. For funktionen er kun vejledende, og kan absolut ikke erstatte et rigtigt EKG. Jeg har brugt funktionen siden opdateringen til Apple Watch var klar, og den fungerer fint og hurtigt. Jeg synes at det er fedt at kunne holde øje, men tager altid den slags resultater med et gram salt. Men det er en fin funktion, når du bruger den som orientering, og hvis du …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Abonnementstjeneste til spil fra Apple

Ikke nok med at Apple vil ind på streaming-markedet for spil, nu vil de også ind på markedet for spil med deres nye Apple Arcade-abonnementstjeneste. Tjenesten kommer her og nu til at indeholde over 100 nye og eksklusive spil, blandt andet fra Hironobu Sakaguchi, Ken Wong, Will Wright og mange flere. På Apple Arcade kan kunderne gratis prøve alle spil ubegrænset. Spillene er uden reklamer, reklamesporing eller yderligere køb. Spillene på Apple Arcade er håndplukkede af Apple, men de bidrager også til udviklingsomkostningerne og har et tæt samarbejde med skaberne om at bringe nye spil til live. Tjenesten vil indeholde spil fra Annapurna Interactive, Bossa Studios, Cartoon Network, Finji, Giant Squid, Klei Entertainment, Konami, LEGO, Mistwalker Corporation, SEGA, Snowman, ustwo games og flere andre. I modsætning til tjenester som Steam, så betaler du et abonnement på Apple Arcade, og så kan du spille de titler der findes på Apple Arcade, og ingen yderligere køb er nødvendigt. Samtidig kan du spille Apple Arcade-spil på tværs af iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Du kan starte et spil på en enhed, og fortsætter på en anden. Apple Arcade lanceres i efteråret 2019, og den vil få en fane i App Store. Endnu er priserne for Apple Arcade ikke offentliggjort.
Nyheder fra gl. site

Apple lancerer ny filmtjeneste, Apple TV+

Apple TV+ vil komme til at indeholde både originale programmer, film og dokumentarer, og også andet indhold. I den nye app kan brugerne abonnere på, og se nye Apple TV-kanaler, og du betaler kun for de tjenester du ønsker. Det kan være HBO, Showtime eller Starz (alt sammen amerikanske kanaler, og hvad der kommer til Danske brugere er endnu ikke offentliggjort). Disse kanaler er on-demand, og du vil kunne se både online og offline. Der vil komme sport, nyheder og netværks-tv, og du vil også kunne leje og købe film i iTunes. Tjenesten starter op i maj, hvor du kan abonnere på Apple TV-kanaler, og den kommer til at indeholde HBO, Startz, Showtime, CBS All Access, Smithsonian Channel, EPIX, Tastermade, Noggin og nye tjenester som MTV Hits. Den nye Apple TV-app kan skræddersy det, som brugerne kan lide at se i deres forskellige apps og tjenester, og den lærer præcist hvad det er det er du kan lide at se. App’en kommer med forslag til programmer og film fra mere end 150 streaming-apps, blandt andet Amazon Prime og Hulu, samt betalingstjenester som Canal+, Charter Spectrum, DIRECTV NOW og PlayStation Vue. Præcist hvornår vi får Apple TV+ til Danmark, og hvad den kommer til at koste ved vi endnu ikke. Men Apple lover at den nye Apple TV-app bliver lanceret i maj til iPhone, iPad og Apple TV, mens den først kommer til Mac til efteråret.
Nyheder fra gl. site

Nye AirPods med integreret Siri og trådløs opladning

De nye AirPods er udstyret med den nye H1-chip fra Apple. Den skulle give en bedre lyd, hurtigere forbindelser, længere taletid og den giver også muligheden for at bruge Siri. Ifølge Apple giver H1-chippen op til 50% mere taletid, og det skulle gå endnu hurtigere når du skifter mellem iPad, iPhone eller Apple Watch. Specielt spændende er det, at AirPods nu kommer med muligheden for at købe en trådløs opladningsæske i stedet for den almindelige (den virker for resten også til tidligere versioner af AirPods). Den trådløse opladningsæske giver op til 24 timers levetid på AirPods, og der er nu kommet et led på forsiden af æske, der viser hvor meget strøm der er tilbage, uden du behøver åbne æsken. AirPods med standardæske har en pris på 1.379 kroner. Med trådløs opladningsæske bliver prisen på 1.749 kroner. Hvis du bare vil have den nye opladningsæske, kan du få den for 679 kroner. Og hvis du ikke gider rende ud og købe dem i en butik, kan du finde dem på apple.dk.
Nyheder fra gl. site

Apple klar med nye iPads og iMacs

Den nye iPad air er på 10,5”, er udstyret med en A12 Bionic chip, understøtter Apple Pencil, og så lover Apple at den leverer en 70% forbedring i ydelse. Skærmen er et Retina-display med True Tone-teknologi der er næsten 20% større og har over en halv million pixels. Samtidig lancerede Apple også deres nye iPad mini, der ligeledes er udstyret med A12 Bionic chippen, og så skulle den levere tre gange så stor en ydelse, og ni gange så hurtig grafik. Også her er skærmen et Retina-display med True Tone-teknologien, med 25% klarere skærm, og den højeste pixeltæthed på nogen iPad. Begge de to iPads understøtter Apple Pencil, så du nu kan tegne direkte på skærmen med den avancerede Pencil. De er også begge udstyret med avancerede kameraer, der specielt er blevet opgraderet på HD-video-siden. iPad mini får en startpris på 3.399 kroner for WiFi-modellen, og 4.499 kroner for WiFi + Cellular-modellen. 10,5” iPad Air-modellen får en startpris på 4.299 kroner for WiFi-modellen og 5.399 kroner for WiFi + Cellular-modellen. Opgraderet iMac Sammen med de nye tablets har Apple også lanceret en ny iMac, der har fået en 9. generation 8-kerne processor fra Intel, og Vega-grafikmulighed. Men så skal du også have fat i den 27” store iMac. Den fås så også med en 6-kernet processor, hvis du ikke har brug for den største processor du kan opdrive. De har så også lanceret en 21,5” version, hvor du så kan få en 8. generation 4-kernet eller 6-kernet processor. Skærmen har …. (læs mere her)