Headsets og højttalere

Jabra lancerer ny platform og headsets til detailhandlen

Jabra har i dag udvidet deres portefølje rettet mod butikslivet med lanceringen af cloud-platformen Jabra Perform Plus og headsettet Jabra Perform 55. Den nye løsning skal løse de kommunikationsudfordringer, der ofte opstår på butiksgulvet, hvor skiftende vagter og delte enheder kan gøre det svært at opretholde en effektiv arbejdsgang. Tal fra branchen peger på et tydeligt behov: 88 % af de butiksansatte oplever udfordringer med at få rettidig assistance, mens 81 % af frontlinjemedarbejderne mindst én gang om måneden støder på hardware- eller softwareproblemer, der hindrer deres arbejde. Med de nye produkter forsøger Jabra at samle trådene ved at tilbyde en centraliseret løsning, hvor it-afdelingen kan fjernstyre enhederne, mens medarbejderne får hurtigere adgang til kolleger via push-to-talk og stemmestyring. I forbindelse med lanceringen udtaler Andrew Doyle, der er VP for Frontline Solutions hos Jabra: Med Jabra Perform Plus og Jabra Perform 55 kobler vi headsettet i butikken med den bagvedliggende platform, hvilket muliggør skalerbar, stemmestyret kommunikation. Vores mål erat hjælpe medarbejderne med at holde forbindelsen i nuet, give it- og driftsteams bedre kontrol og ruste detailhandlen til fremtidige AI-drevne arbejdsgange. Andrew Doyle, der er VP for Frontline Solutions hos Jabra Tekniske specifikationer: Jabra Perform 55 Funktioner: Jabra Perform Plus Til at understøtte hardwaren lancerer Jabra også en universal-ladestation med plads til fem headsets. Stationen byder på “click-in/click-out”-opladning og gør det muligt at organisere og hurtigoplade de delte enheder mellem vagterne. Pris og tilgængelighed Jabra Perform 55 er på markedet nu til en vejledende pris på 1.495 kr / 1.720 kr. …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Logitech præsenterer nyt headset til kontor og fritid

Logitech har i dag lanceret to nye headsets under navnene Zone Vibe Pro og Zone Vibe Pro for Business. Ambitionen er at levere et produkt til hybride arbejdspladser, hvor brugeren løbende skifter mellem onlinemøder og privat lytning uden at skulle skifte enhed. Hovedtelefonerne er udstyret med 40 mm-drivere og aktiv støjreduktion (ANC). Det traditionelle design med en fremtrædende mikrofonarm er valgt fra, og i stedet benyttes der AI-drevet stemmeisolering til at frasortere baggrundsstøj under opkald. Erhvervsudgaven, Zone Vibe Pro for Business, er direkte målrettet virksomheders it-afdelinger med behov for udrulning i større skala. Denne version er certificeret til platforme som Microsoft Teams, Zoom og Google Meet og kan administreres centralt via softwaren Logitech Sync. Det giver it-administratorer mulighed for at fjernovervåge og opdatere firmwaren på tværs af organisationens enheder. I forbindelse med lanceringen udtaler selskabet: Moderne medarbejdere, der arbejder på tværs af åbne kontorer, hjemmefra eller på farten, bør ikke have brug for flere forskellige lydløsninger til arbejde og fritid. Zone Vibe Pro løser det problem ved at give medarbejderne mulighed for at få fantastisk lyd overalt kombineret med en behagelig pasform, samtidig med at IT-teams får pålidelig og certificeret hardware. Joseph Mingori, VP og General Manager for Mobile and Audio Solutions hos Logitech. Tekniske specifikationer Zone Vibe Pro blev lanceret globalt i dag og er tilgængelig til en pris på 1.999 kr.
Business

AI-brugere melder om markant højere jobtilfredshed

Jabra og The Happiness Research Institute har i et fælles studie undersøgt sammenhængen mellem brug af kunstig intelligens (AI) og medarbejderes trivsel. Undersøgelsen, der inkluderer over 3.700 vidensarbejdere fra 11 lande, herunder Danmark, fokuserer på AI’s potentiale til at påvirke lykke ud over blot effektivitet. AI og øget trivsel Rapporten “Work and Wellbeing in the Age of AI” indikerer, at medarbejdere, der dagligt anvender AI-værktøjer, er 34 % mere tilfredse med deres arbejde sammenlignet med dem, der sjældent bruger AI. Disse daglige AI-brugere er også mere tilbøjelige til at nå deres mål (78 % vs. 63 %) og opleve flere forfremmelsesmuligheder (70 % vs. 38 %). Desuden er de mere optimistiske omkring deres fremtidige jobtilfredshed (47 % vs. 27 %). Det er nemt at tale om AI i forhold til produktivitet. Men vi er nødt til at begynde også at tale om den i forhold til de mere psykologiske aspekter. Hvordan den påvirker identitet, motivation og folks oplevelse af, hvordan deres fremtid ser ud. Fremtidens arbejde handler ikke kun om teknologi – den handler også om følelser. Meik Wiking, administrerende direktør for The Happiness Research Institute Jobtilfredshed og livskvalitet Resultaterne antyder også en stærk forbindelse mellem trivsel på arbejdspladsen og den generelle livstilfredshed. Medarbejdere, der er glade på arbejdet, er 4,5 gange mere tilbøjelige til at føle sig lykkelige i livet generelt. To tredjedele af dem med høj jobtilfredshed rapporterer også høj tilfredshed med deres privatliv. Vi er nødt til at forstå krydsfeltet mellem teknologi og velvære. Når vi udvikler …. (læs mere her)
Business

Fleksibelt arbejde er nu vigtigere end tallet på lønsedlen

En ny rapport fra Jabra, 2021 Jabra Hybrid Ways of Working Global, vi ser at næsten 60% af alle vidensmedarbejdere vægter det fleksible arbejde højere end lønnen. Det understreger, at fleksibilitet og autonomi i løbet af arbejdsdagen nu har en større betydning end den økonomiske belønning for de fleste arbejdstagere. Rapporten viser også, at næsten tre fjerdedele af respondenterne (73%) mener, at det i fremtiden vil blive betragtet som et personalegode at have en fysisk kontorplads i virksomheden fremfor som en obligatorisk måde at arbejde på. 71% af den globale arbejdsstyrke ser også kontoret som en social bekvemmelighed og et sted, hvor man kan mødes og samarbejde, mens selvstændigt arbejde foregår et andet sted. Dette skift i holdningen til fleksibelt arbejde og kontorpladser tyder på, at arbejdsgiverne skal til at re-tænke medarbejderfordelene og sørge for, at de er tilpassetmåden vi arbejder på efter pandemien. Hos de virksomheder, der har haft sværest ved at omstille sig til hjemmearbejde under pandemien, er medarbejderne mere tilbøjelige til at efterspørge flere arbejdsdage på kontoret – tre dage eller flere om ugen. 17% ønsker at være på kontoret på fuld tid sammenlignet med 14% af dem, som havde en god oplevelse med at overgå til hjemmearbejde. Autonomi til medarbejderne For at skabe en succesfuld fleksibel arbejdsmodel er virksomhedslederne nødt til at bevæge sig væk fra den traditionelle måde at gøre tingene på, som ofte mangler det menneskelige aspekt. I stedet bør de fokusere på at skabe et tillidsfuldt miljø, der fastsætter klare principper og retningslinjer, …. (læs mere her)
Business

Morgendagens danske mødelokaler er mere fleksible

Meget har ændret sig det seneste års tid, ikke mindst den måde hvorpå vi samarbejder og interagerer på arbejdspladsen. Mange medarbejdere har vænnet sig til hjemmekontoret, på godt og ondt, og der er sket et skift i den måde, vi bruger virksomhedens fysiske kontor på. Ifølge en ny undersøgelse blandt beslutningstagere i nordiske virksomheder, udført af teknologivirksomheden Logitech, forventer ca. 30% af virksomhederne at nedskalere størrelsen på deres fysiske kontor, når pandemien stilner af. Tallet hænger formentlig sammen med, at langt størsteparten af respondenterne samtidig mener, at onlinemøder er kommet for at blive i en langt større udstrækning end før corona og dermed ønsker at tilpasse virksomhedens fysiske rammer til denne udvikling. Et aktivitetsbaseret kontordesign Glenn Elmbæk, der er Forretningsområdechef Erhverv i arkitektfirmaet Arkitema, er helt enig i, at den tiltagende digitale mødekultur vil ændre den måde, danske virksomheder indretter deres kontorer og domiciler på fremadrettet: Vi kommer til at se flere mindre mødelokaler og et mere aktivitetsbaseret arbejdsmiljø, hvor man flytter sig fra sin plads og bruger rum, der kan understøtte de opgaver, man sidder med. Der vil være et stigende behov for forskellige typer rum såsom stillerum til koncentration og fordybelse, gruppe- og projektrum til samarbejde, mere afslappede sofagrupper og lignende. Glenn Elmbæk Forandring på vej i de norske mødelokaler Flere af undersøgelsens danske respondenter er enige i den betragtning; 38,6% forventer at lave en eller anden form for ændringer i kontorets mødelokaler. Bl.a. vil 13,2% lave flere forskellige møderum af varierende størrelse på kontoret, mens andre planlægger …. (læs mere her)