Nyheder

Ny undersøgelse: Smerter ved skrivebordet rammer flertallet

Oktober markerer den globale ergonomimåned, og i den anledning sættes der fokus på de fysiske konsekvenser af kontorarbejde. Ifølge en undersøgelse foretaget af Logitech på tværs af 11 lande, oplever 58 % af de adspurgte smerter eller ubehag ved arbejdsdagens afslutning. Problemet er særligt udtalt blandt de yngre medarbejdere i alderen 18 til 34 år, hvor hele 65 % melder om fysiske gener. Det er oftest ryg, nakke, underarme og håndled, der rammes. Mange forsøger at løse problemerne med ergonomiske kontorstole og hæve-sænkeborde, men glemmer ofte det udstyr, der er i hænderne i mange timer hver dag: musen og tastaturet. Bærbare computere låser kroppen Særligt den klassiske arbejdsstation med en bærbar computer fremhæves som en udfordring. Når skærm, tastatur og pegefelt er bygget sammen, tvinges brugeren ind i en fastlåst stilling. Det belaster nakke og skuldre og skaber det fænomen, der ofte kaldes “tech neck”. Løsningen er ifølge Logitechs forskningsafdeling, Human Factors Lab, at hæve den bærbare computers skærm til øjenhøjde ved hjælp af et stativ eller blot en stak bøger. Samtidig bør man tilslutte et eksternt tastatur og en mus, som derved kan placeres frit på skrivebordet. Endelig er det afgørende at vælge udstyr, der rent faktisk passer til kroppens og hændernes størrelse, eksempelvis en kompakt mus eller et tastatur uden de numeriske taster. Betydningen af at matche udstyret til kroppen understreges af Delphine Donné, Vice President og General Manager for Personal Work Solutions hos Logitech. Det viste sig, at det tastatur, jeg brugte, var for bredt i forhold …. (læs mere her)