Headsets og højttalere

Creative lancerer nye Aurvana headsets

Creative Technology har for nyligt lanceret to nye trådløse in-ear-headsets, Aurvana Ace og Aurvana Ace 2, begge med den nye silikonebaserede MEMS-drivere Ifølge Creative leverer den nye driver-teknologi en ekstra høj lydklarhed og et bredere frekvensområde fra 5Hz til 40KHz. Det brede frekvensspektrum skulle sikre en fordybende og naturtro lydoplevelse både ved musik, film og konferenceopkald. Creative oplyser at de nye headsets kommer med både LE Audio med LC3 Codex, Bluetooth 5.3, Hybrid Active Noise Cancellation (Aktiv støjreduktion, ANC), Mabient Mode og 24 timers samlet spilletid. De nye drivere er solid state MEMS-drivere, der skulle være afgørende for at headsettet kan levere en naturtro og realistisk lydoplevelse. Driverne har et design med små klapper, der er omhyggeligt monteret på silikonechips. Lyd opstår, når korte elektriske signaler aktiverer klapperne, og er et særpræg ved denne teknologi. Derved skaber driverne lydbølger, der – ifølge Creative – ligner dem, brugerne hører omkring dem dagligt. Derved skulle headsettene levere en naturtro lydoplevelse. Ifølge producenten leverer Aurvana Ace-serien en holistisk lydoplevelse, takket være et todelt driversystem, der harmonisk kombinerer kraften i xMEMS-teknologien med tilpassede 10mm dynamiske drivere. De to drivere skulle levere et meget præcist, bredt og naturligt lydspektrum med klare højder, dyb bas og dynamisk diskant. Samtidig lover Creative at det todelte driversystem leverer en rig, detaljeret og forvrængningsfri lydoplevelse. De nye headsets er udstyret med seks indbyggede mikrofoner med Qualccomm cVc støjreduktionsteknologi (Clear Voice Capture), hvilket skulle være med til at give krystalklare samtaler. De fleste funktioner i de to headsets er identiske, …. (læs mere her)