Nyheder fra gl. site

Adobe Stock udvider med ny søgeteknologi og PowerPoint-integration

Den knap to år gamle stock-tjeneste Adobe Stock fortsætter med at vokse og indeholder i dag næsten 90 mio. forskellige fotografier, videoer, grafiske illustrationer mv. I dag bliver mængden af digitalt indhold øget markant med redaktionelt indhold fra bl.a. Reuters og USA Today Sports, hvis billedsamlinger tilføjer endnu flere effektfulde og aktuelle billeder og videoer fra hele verden. Adobe Stock er integreret med alle Adobes kreative værktøjer, fx Photoshop, hvilket betyder, at det både er muligt at søge efter og sælge digitalt indhold direkte via de forskellige programmer. Ny teknologi søger efter fotodybde og farvesammensætning Nu introducerer Adobe en række nyheder inden for søgeteknologi, der skal gøre det nemmere at finde det helt rigtige billede. Med de nye Aesthetic Filters, kan man tilpasse søgekriterierne i Adobe Stock helt ned til Depth of Field og farvesammensætning. Det er muligt takket være Adobe Sensei, der dækker over forskellige kunstig intelligens- og maskinlæringsteknologier. Partnerskaber giver store mængder redaktionelt indhold Adobe Stock tager nu et stort skridt på vejen mod at blive den mest omfangsrige markedsplads for digitalt indhold med alt fra billeder, vektorer, skabeloner, videoer og 3D-indhold. Tidligere på året udvidede Adobe Stock sin samling med indhold fra 500px og Pond5, der tilføjede både fotos og video. I dag bliver tre nye partnerskaber annonceret med Reuters, USA Today Sports og Stocksy, der øger udbuddet af digitalt indhold yderligere. Reuters: Er en samling af 12 mio. redaktionelle fotos fra verdens største multimedienyhedsleverandør og dækker fx sport, nyheder og underholdningsindhold. Der er også 26.000 timers …. (læs mere her)
Guides

Guide: Sådan tager du flotte sommerbilleder med smartphonen

Nu er turen kommet til at lære et par tricks til, hvordan du tager gode billeder med mobilen, når du skal på ferie. De fleste smartphones i dag har flere forskellige indstillinger og funktioner, hvor du med lidt øvelse og den rette teknik kan sikre flotte stemningsbilleder, der skiller sig ud fra mængden. Vælg det rigtige format Højt format, bredt format eller panorama? Husk at skifte mellem de forskellige formater og vælg dét, der passer bedst til dit motiv. Panoramabilleder egner sig eksempelvis bedst til betagende landskabsbilleder såsom en solnedgang på stranden. Her får du nemlig mulighed for at medtage langt flere af de nuancer, der udspiller sig i både himmel og hav. Når du skal vælge mellem højformat eller bredformat, så sørg for at kigge efter de naturlige linjer i motivet og følg dem. Brug omgivelserne Øv dig i at bruge dine omgivelser til at fange smukke detaljer. Fang evt. solens smukke lysstråler gennem trækronerne i skoven, spejlinger i vandet eller gå helt tæt på strandens bund for at opdage smukke detaljer i de glitrende muslinger og sten. Undgå at zoome* Selvom kameraerne i mobiltelefonerne tager gode billeder, kan man ikke komme udenom, at billederne bliver slørede, når man zoomer. Gå hellere tættere på motivet, så du undgår at zoome eller tage billedet fra afstand, og beskær det efterfølgende. På denne måde vil du opnå en langt højere kvalitet i dine billeder. Drop blitzen Det kan være fristende at slå blitzen til, når solen hænger lavt på de lune …. (læs mere her)
Guides

Sådan optager du den perfekte film med din smartphone

Der er flere fordele ved at optage film med smartphone. Vi har næsten altid vores smartphones med os og kan hurtigt og spontant optage film, når muligheden opstår – og vi slipper for at slæbe rundt på store kameraudstyr. De fleste telefoner er i dag udstyret med et godt kamera og kan optage video i Fuld HD (High Definition) eller i HD-kvalitet som minimum – de nyeste kan endda optage i 4K kvalitet. Derudover er der et stigende antal apps tilgængelige for både Android og iOS-smartphones, der giver avancerede redigeringsmuligheder og som kan tilføje digitale filmeffekter til optagelserne. Her er Sony Mobiles seks bud på, hvordan du kan sikre en videooptagelse, som du gider se igen og igen, og som du stolt kan dele med dine venner og familie. Film vandret Undgå at holde din telefon lodret under optagelsen. De fleste skærme, både på tv, bærbare og telefoner, viser optagelser i bredformat. Undgå denne amatørfejl og sørg for at holde din telefon i vandret position, så du filmer i bredformat. Så slipper du for lodrette sorte søjler på begge sider af videoen, når den vises frem. Du får ikke alene en langt mere æstetisk optagelse, men filmen bliver også nemmere at se, når det vises på de forskellige skærme. Vælg den rette belysning Når du optager film, er lysforhold og lysniveau en vigtig faktor. Hvis du filmer udenfor, skal du overveje tidspunkter på dagen, der giver bedste lysforhold og dermed de bedste optagelser. Hvis solen står højt på himlen, kan …. (læs mere her)