Nyheder

To danske virksomheder indfører usynlig kopibeskyttelse af billeder

Billeder på nettet bliver ofte delt, beskåret og spredt uden kontrol. Det vil to danske tech-virksomheder nu forsøge at ændre med et nyt samarbejde. Det sociale medie Meningspunktet har allieret sig med softwarevirksomheden SASHA for at implementere en patenteret billedteknologi direkte på platformen. Rent teknisk betyder løsningen, at der fra i dag automatisk væves en usynlig signatur ind i selve billedfilen, i det øjeblik en bruger uploader indhold. Denne signatur er designet til at overleve både skærmbilleder, beskæring og billedredigering. Systemet blokerer automatisk eventuelle forsøg på uautoriseret videredeling internt på platformen og sikrer samtidig en sporbar oprindelse. Billedet bærer dermed sit eget digitale bevis, uanset hvor det ender. Meningspunktet er bygget på tillid. Vores brugere er ægte mennesker, der deler ægte billeder fra deres lokalmiljø. Nu kan de gøre det med vished om, at deres billeder forbliver deres. Tue Oxenvad, der er medstifter af Meningspunktet. Teknologien bag beskyttelsen har tidligere været forbeholdt professionelle aktører, men bliver med dagens lancering tilgængelig for almindelige forbrugere som en integreret standardfunktion. Jeg har set teknologi til billedbeskyttelse blive bygget til det kommercielle, det redaktionelle og det kulturelle billede: til pressefotos, til arkiver, til de værdier, der kan gøres op i kroner. Det, der virkelig glæder mig ved det her samarbejde, er, at den samme beskyttelse nu også gælder for helt almindelige menneskers billeder. Et foto fra en fødselsdag, et privat billede fra det specielle øjeblik, et hverdagsbillede delt mellem naboer fortjener nøjagtig den samme beskyttelse som et professionelt værk. Meningspunktet har bygget en platform, …. (læs mere her)
Nyheder

Danskerne tror ikke på online rejseindhold

Den nye undersøgelse viser at danskerne føler at det er svært at stole på rejseinformation de finder online, ikke mindst fordi AI-genererede billeder viser ting man aldrig vil se i virkeligheden, eller forskønner virkeligheden så den ikke lever op til – nå ja – virkeligheden. Icelandair vil gerne slå et slag for ægte og autentisk rejseindhold, og derfor opfordrer de i et åbent brev til teknologivirksomheder, ti lat stoppe med at generere AI-billeder af Island, fordi det ikke formår at fange vulkanøens betagende skønhed – skriver de i en pressemeddelelse. Icelandair skriver i presssemeddelelsen, at med den stigende brug af AI-generet indhold i rejsebeskrivelser, anmeldelser og opslag på sociale medier følger nye bekymringer hos de rejselystne danskere. Deres undersøgelse, foretaget blandt omkring 1.000 danskere, viser at 3 ud af 4 danskere ofte eller indimellem er bekymrede for AI-genererede billeder eller falske anmeldelser, når de søger efter nye rejseoplevelser. I undersøgelsen svarer danskerne også, at over halvdelen føler at AI-genererede billeder gør det sværere for dem at stole på online rejseindhold. Lidt godt er der dog også at læse, for Icelandair fortæller, at de oplever at AI-genererede billeder (endnu) ikke kan leve op til virkeligheden, og ikke formår at indfange den ægte storslåede natur. Det åbne brev Når det kommer til autentiske rejseoplevelser, så vil Icelandair gerne slå et slag for de ægte billeder, hvilket de så går i en række åbne breve til teknologivirksomheder – både i den fysiske og digitale verden. Formålet med brevene er at få virksomhederne til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Fed kamera-app fra Adobe

Jeg tager tonsvis af billeder i løbet af året, men det er sjældent at jeg for alvor får leget med den. Men det er der så råd for. Den nye app, Photoshop Camera, der findes til både iOS og Android, klarer nemlig det hele for dig. Og i modsætning til fx Instagram, så er det ikke kun et spørgsmål om at sætte et dumt filter ind på dit billede, så du får katteører eller der kommer hjerter på billedet. Adobe har faktisk gjort brugt af deres AI-teknologi, Adobe Sensei, der hjælper med til at finde det bedste filter til dine billeder. Det fungerer i praksis på to forskellige måder. Enten tager du billeder med Photoshop Camera, eller du åbner billeder i dit gallery med appen. Hvis du vælger førstnævnte, så foreslår app’en automatisk en ‘linse’, hvilket svarer til et filter, hvor du så typisk kan vælge mellem forskellige indstillinger af det filter. Den vælger altid det ‘sikre’, altså ‘faces’ når du tager billeder af ansigter, ‘food’ når det er mad og så videre. Men du kan selv gå ned og vælge nogle meget mere spændende filtre. Jeg har f.eks. indsat kunstig stjernebaggrund på billeder, og forvandlet billeder til små videoer, hvor billedet måske flimrer og så videre. Du behøver ikke at tage billeder med Photoshop Camera app for at få glæde af de mange filtre, eller linser om du vil. Du kan åbne dine billeder i app’en, og når du har tilført dine filtre/linser, så gemmes de automatisk i Photoshop …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

10 gode råd til at undgå hackeren

Efterårsferien er lige om hjørnet og mange danskere ser muligheden for at glemme den travle hverdag ved at pakke kufferten og tage et smut sydpå. Noget som de fleste aldrig glemmer at tage med på ferien er det digitale udstyr. Efter en hel dag fyldt med en masse indtryk, er der mange der foretrækker at tjekke sin mail eller se hvor mange likes det seneste Facebook-billede har fået. Der kan dog være faldgruber, når man medbringer sin smartphone, tablet eller laptop på ferien. Så inden du logger på det første trådløse netværk du finder, så læs med her, hvor it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 giver dig 10 råd til, hvordan du bedst muligt kommer gennem efterårsferien med dit digitale udstyr. 1: Tag altid en backup inden afrejse Inden afrejse er det altid en god idé at tage en backup af dine vigtige filer, billeder og alt det du ikke vil miste i tilfælde af at dine personlige data bliver stjålet enten fysisk eller online. Du kan bruge en ekstern harddisk eller uploade i skyen. Så kan du tage afsted på ferie med ro i sindet, hvis uheldet skulle være ude. 2: Beskyt dine digitale enheder Sørg for at din smartphone, tablet eller laptop er opdateret med det nyeste software. Det gælder både apps og opdateringer. Ofte er opdateringer til styresystemet utrolig vigtige, da de er med til at lukke små huller i systemet. Installér også et antivirus-program. Ikke bare på computeren, men også på din smartphone og tablet. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gode råd til bedre sommerbilleder

Nedenfor er ni råd til alle mobilfotografer – både før og efter billedet er taget: Fang solen Det rigtige lys gør hele forskellen. Det tidsrum, som professionelle fotografer altid jager kaldes “the golden hour” eller den gyldne time på dansk. Det sker altid ca. en time efter solopgang eller en time før solnedgang om aftenen. Tip: I sommerlyset kan du tage flotte festbilleder, når det er solnedgang. Justér lyset Du kan nemt justere lyset i dine billeder ved efterfølgende at ændre kontrast og eksponering. Kontrasten øger de mørkere farver og skygger på billedet, mens eksponeringen fremhæver de lysere toner i billedet. Disse justeringer kan laves i de fleste billedredigeringsprogrammer til mobilen, fx Adobe Lightroom for Mobile (gratis) og Snapseed. Sommerfarver på tallerkenen Sommeren byder ikke kun på grøn natur, men også et sprudlende farvebillede på tallerkenen. Find den rigtige vinkel, når du tager et billede af sommerens jordbær eller asparges. Ifølge madfotografen Lauren Vied Allen er der tre grundlæggende vinkler at huske på: foroven, tre fjerdedelsvinkel eller nærbillede. Tip: Kom tæt på maden i stedet for at bruge funktioner som zoomning. Dette fører til et bedre resultat. Leg med farverne I de fleste billedredigeringsprogrammer på mobilen kan man justere på saturation eller mætning på godt dansk. Saturation bruges til at gøre farver mere eller mindre intense og er smart når man skal tone farverne ned eller endda få dem til at knække. Tip: Prøv at bruge mætning sammen med både kontrast og eksponering for at finde dit helt eget unikke …. (læs mere her)