Gode råd til bedre sommerbilleder

Når du har fanget de gode situationer med din smartphone, eller dit kamera, er det ikke altid de er så gode som du håber. Adobe har delt deres bedste tips til, hvordan du får de bedste sommerminder

Nedenfor er ni råd til alle mobilfotografer – både før og efter billedet er taget:

  1. Fang solen
    Det rigtige lys gør hele forskellen. Det tidsrum, som professionelle fotografer altid jager kaldes “the golden hour” eller den gyldne time på dansk. Det sker altid ca. en time efter solopgang eller en time før solnedgang om aftenen.
    Tip: I sommerlyset kan du tage flotte festbilleder, når det er solnedgang.
  2. Justér lyset
    Du kan nemt justere lyset i dine billeder ved efterfølgende at ændre kontrast og eksponering. Kontrasten øger de mørkere farver og skygger på billedet, mens eksponeringen fremhæver de lysere toner i billedet. Disse justeringer kan laves i de fleste billedredigeringsprogrammer til mobilen, fx Adobe Lightroom for Mobile (gratis) og Snapseed.
  3. Sommerfarver på tallerkenen
    Sommeren byder ikke kun på grøn natur, men også et sprudlende farvebillede på tallerkenen. Find den rigtige vinkel, når du tager et billede af sommerens jordbær eller asparges. Ifølge madfotografen Lauren Vied Allen er der tre grundlæggende vinkler at huske på: foroven, tre fjerdedelsvinkel eller nærbillede.
    Tip: Kom tæt på maden i stedet for at bruge funktioner som zoomning. Dette fører til et bedre resultat.
  4. Leg med farverne
    I de fleste billedredigeringsprogrammer på mobilen kan man justere på saturation eller mætning på godt dansk. Saturation bruges til at gøre farver mere eller mindre intense og er smart når man skal tone farverne ned eller endda få dem til at knække.
    Tip: Prøv at bruge mætning sammen med både kontrast og eksponering for at finde dit helt eget unikke udtryk.
  5. Væk skyggerne og mørket til live
    En anden simpel justering lige til at lave på mobilen er at redigere black og shadows. Når du justerer black svækkes eller mindskes de mørkeste pixels i billedet. Når du ændrer shadows justeres tonen i fotoets forskellige skygger.
    Tip: Prøv at bruge black og shadows til at forbedre og fremhæve skyggerne i et billede.
  6. Leg med glans i billedet
    En funktion, der findes i de fleste billedredigeringsprogrammer er vibrance. Det kan bruges til at gøre fotoet ekstra elegant eller nedtone farverne.
    Tip: Prøv dig frem med vibrance-funktionen for at finde den “elegance”, du ønsker i billedet.
  7. Lyspunkterne
    På samme måde som du kan justere de allermørkeste pixels i dit billede, kan du også justere de lyseste. Det er præcist hvad du gør, når du justerer whites og highlights. Whites forstærker eller svækker de hvideste og lyseste pixels på billedet. Highlights indstiller kun de lyse pixels, der ikke er hvide.
    Tip: Hvis du vil forstærke de lyse farver til sommeren, kan det være en nem måde at gøre det på.
  8. Rengør linsen
    Alfa omega for enhver amatørfotograf. Sørg for at holde kameraobjektivet på mobilen ren.
  9. Brug et fotoprogram
    For eksempel: Lightroom for Mobile, Snapseed, Instagram eller Photoshop express.
Kommentar til artiklen?