En ny opgørelse fra teleselskabet 3 viser, at selskabets 1,7 mio. kunder brugte mere roamingdata i perioden fra 1. juni til 1. august 2025 end i samme periode året før. Den samlede datavækst er på knap 10 % på tværs af destinationerne.
Grækenland oplever den største stigning i dataforbruget med en vækst på 25 %, hvilket har sendt landet op på en syvendeplads over de mest populære rejsedestinationer blandt 3’s kunder. Dermed bytter landet plads med Norge, som nu indtager ottendepladsen.
Længere nede på listen er der også sket ændringer. USA, som i 2024 var på en tiendeplads, er i år røget helt ud af top ti. Den plads er i stedet overtaget af Østrig.
Tysklands popularitet som rejsedestination er dog uændret, og landet fastholder sin førsteplads på listen, efterfulgt af Tyskland og Italien.
3 har også offentliggjort en liste over, hvilke lande turisterne, der besøger Danmark, kommer fra. Listen baserer sig på data fra de enheder, der har anvendt 3’s netværk i landet i sommerperioden. Top tre er Tyskland, Nederlandene og Norge.
De ti mest populære rejsedestinationer for 3’s kunder i sommeren 2025:
- Sverige (+2,8 %)
- Tyskland (+8,1 %)
- Italien (+10 %)
- Frankrig (+14,2 %)
- Spanien (+0,7 %)
- Tyrkiet (+2,5 %)
- Grækenland (+25 %)
- Norge (+20,5 %)
- Kroatien (+5,2 %)
- Østrig
Kilde: 3 Danmark