Fed kamera-app fra Adobe

Photoshop Camera er navnet på den lille app, der kan give dine billeder nyt liv, fede effekter og filtre. Jeg er vild med den, og jeg kan kun anbefale at du prøver den

Det er vildt sjovt at lege med den nye Photoshop Camera app. Foto: Lars Bennetzen

Jeg tager tonsvis af billeder i løbet af året, men det er sjældent at jeg for alvor får leget med den. Men det er der så råd for. Den nye app, Photoshop Camera, der findes til både iOS og Android, klarer nemlig det hele for dig.

Og i modsætning til fx Instagram, så er det ikke kun et spørgsmål om at sætte et dumt filter ind på dit billede, så du får katteører eller der kommer hjerter på billedet.

Adobe har faktisk gjort brugt af deres AI-teknologi, Adobe Sensei, der hjælper med til at finde det bedste filter til dine billeder.

Det fungerer i praksis på to forskellige måder. Enten tager du billeder med Photoshop Camera, eller du åbner billeder i dit gallery med appen. Hvis du vælger førstnævnte, så foreslår app’en automatisk en ‘linse’, hvilket svarer til et filter, hvor du så typisk kan vælge mellem forskellige indstillinger af det filter.

Den vælger altid det ‘sikre’, altså ‘faces’ når du tager billeder af ansigter, ‘food’ når det er mad og så videre. Men du kan selv gå ned og vælge nogle meget mere spændende filtre. Jeg har f.eks. indsat kunstig stjernebaggrund på billeder, og forvandlet billeder til små videoer, hvor billedet måske flimrer og så videre.

Frederiksborg Slot med en helt speciel baggrund. Foto: Lars Bennetzen

Du behøver ikke at tage billeder med Photoshop Camera app for at få glæde af de mange filtre, eller linser om du vil. Du kan åbne dine billeder i app’en, og når du har tilført dine filtre/linser, så gemmes de automatisk i Photoshop Cameras filområde.

Og du kan altid ændre på filtrene efterfølgende.

Jeg er vild med den lille app – det gør det virkelig sjovt at lege med billeder – og når så app’en er gratis, så bliver det jo næppe bedre.

Så smut du bare en tur ind på din favorit app-butik og hent den lille gratis app. Den er virkelig sjov at arbejde med.

Kunstige billeder og baggrund. Det er superlet og sjovt at lege med. Foto: Lars Bennetzen

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2789 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart