Under Adobe MAX, den årlige brugerkonference for Adobe, er sløret blevet løftet for de opdateringer og nyheder der er til Adobe Creative Cloud, og i en pressemeddelelse har Adobe oplistet de nyheder som vi kommer til at se.
- Det helt nye Adobe Sensei er en gruppe af intelligente services, der spænder over hele Adobe Cloud-platformen, og som sigter mod signifikant at forbedre måden CC-brugerne designer og leverer digitale oplevelser. Adobe Sensei er indbygget i Adobe Cloud-platformen og løfter Adobes massive mængde af content og data, så man kan arbejde hurtigere og smartere. Adobe Sensei automatiserer trivielle opgaver, så kreative kan bruge mere tid på inspiration og design. Andre nye Creative Cloud-funktioner inkluderer Adobe Stock Visual Search, Match Font og Face-Aware Liquify i Photoshop.
- En ny Mac-udgave af Adobe Experience Design CC (XD), som er det første alt-i-ét værktøj til at designe, prototype og dele brugeroplevelser til websites og mobil-apps, er nu tilgængelig med to længe ventede funktioner: Layers og Symbols-support. Layers og Symbols har været populært i Photoshop CC og Illustrator CC, og XD nytænker funktionerne for at imødekomme UX-designeres specifikke behov. Man kan nu nemt dele prototyper og få feedback og samarbejde i realtid fælles redigering af dokumenter, og der er visuel versionering og forbedringer i CC Libraries. Nyheden hjælper brugerne med at følge med den stigende efterspørgsel på indhold af høj kvalitet.
- Projekt Felix er det første værktøj i branchen, hvor grafiske designere nemt kan skabe fotorealistiske billeder i høj kvalitet ved at kombinere 2D- og 3D-indhold til projekter såsom skudkompositioner, scene-visualisering og abstrakt design. Brugere har i appen adgang til 3D-modellerne og materialer og lysindstillinger fra Adobe Stock samt mulighed for at tilpasse specifikke elementer som fx materialer, lys og kameravinkler. Rendering i realtid gør det muligt for brugere at se deres arbejde i takt med redigeringen, inden de eksporterer til Photoshop for at færdiggøre deres design.
- Filmskabere får forbedringer inden for Virtual Reality (VR), karakteranimation og 3D på tværs af Adobes videoværktøjer. Den næste version af Adobe Premiere Pro CC inkluderer auto-aware VR, der nemt finder og tilføjer den korrekte indstilling til stereoskopiske og monoskopiske medier. Opdateringer til Premiere Pro og After Effects CC og Prelude CC vil også indeholde en betaversion af Team Projects, der giver teams og enterprise-kunder mulighed for at redigere og samarbejde på projekter i Creative Cloud. Adobe udgiver også en ny Cinema 4D-renderingsfunktion i After Effects, der vil effektivisere og øge kvaliteten af arbejdet med 3D indholdsgenerering. Det nye Social Publishing Panel (i beta) i Premiere Pro er drevet af Marketing Cloud-teknologi og muliggør hurtig eksport af videoer til sociale kanaler samt dataanalyse af videoindhold.
- Adobe Spark giver alle mulighed for nemt at skabe og dele flot og fængende indhold, og nu har Creative Cloud-medlemmer adgang til eksklusive funktioner i Spark inkl. muligheden for at tilpasse brandingen af deres projekter. Adobe tilføjer også sine populære mobil-apps Photoshop Sketch, Adobe Comp CC og Photoshop Fix til Android.
Stock Contributor blev lanceret som betaversion i september og bliver rigtigt lanceret på årets MAX. Platformen giver brugerne mulighed for at sælge deres kreative arbejde til andre brugere i Creative Cloud. Den udvidede Adobe Stock-service tilbyder nu mere end 60 mio. royalty-fri fotos, videoer, illustrationer, grafikker og 3D-modeller af høj kvalitet samt tilføjelsen af templates – en ny type indhold designet til at hjælpe brugere med at kickstarte nye projekter. Desuden har Adobe Stock indgået et partnerskab med Reuters, således at alle Stock-brugere nu også vil få adgang til alt foto- og billedmateriale fra Reuters’ kæmpemæssige mediearkiv med over 13 mio. billeder.
Det nye Typekit Marketplace supplerer Typekit-abonnementet, der er del af Creative Cloud-abonnementet og er integreret på tværs af Creative Cloud-værktøjer, hvor det næsten fordobler antallet af tilgængelige fonte. Virksomheder og forbrugere kan anvende Typekit Marketplace for nemmere at finde og købe fonte til professionelle eller personlige designprojekter, inkl. websites, marketingmateriale, invitationer og mere.
Mere information
- De seneste opdateringer til Photoshop CC
- De seneste opdateringer til Illustrator CC og InDesign CC
- De seneste opdateringer til Dreamweaver CC og Animate CC
- De seneste opdateringer til video- og lydværktøjer samt Character Animator (beta) og Audition CC
- Den nye premium-version af Adobe Spark til Creative Cloud-medlemmer
- De seneste opdateringer til Photoshop Sketch
- Læs mere om Adobe Sensei her, eller på bloggen her og her.