Danskerne tror ikke på online rejseindhold

AI vinder hastigt frem, og der er masser af fordele ved den nye teknologi. Men der er også faldgrupper, mener danskerne i følge en ny undersøgelse lavet for Icelandair

Foto: Icelandair

Den nye undersøgelse viser at danskerne føler at det er svært at stole på rejseinformation de finder online, ikke mindst fordi AI-genererede billeder viser ting man aldrig vil se i virkeligheden, eller forskønner virkeligheden så den ikke lever op til – nå ja – virkeligheden.

Icelandair vil gerne slå et slag for ægte og autentisk rejseindhold, og derfor opfordrer de i et åbent brev til teknologivirksomheder, ti lat stoppe med at generere AI-billeder af Island, fordi det ikke formår at fange vulkanøens betagende skønhed – skriver de i en pressemeddelelse.

Icelandair skriver i presssemeddelelsen, at med den stigende brug af AI-generet indhold i rejsebeskrivelser, anmeldelser og opslag på sociale medier følger nye bekymringer hos de rejselystne danskere.

Deres undersøgelse, foretaget blandt omkring 1.000 danskere, viser at 3 ud af 4 danskere ofte eller indimellem er bekymrede for AI-genererede billeder eller falske anmeldelser, når de søger efter nye rejseoplevelser.

I undersøgelsen svarer danskerne også, at over halvdelen føler at AI-genererede billeder gør det sværere for dem at stole på online rejseindhold. Lidt godt er der dog også at læse, for Icelandair fortæller, at de oplever at AI-genererede billeder (endnu) ikke kan leve op til virkeligheden, og ikke formår at indfange den ægte storslåede natur.

Det åbne brev

Når det kommer til autentiske rejseoplevelser, så vil Icelandair gerne slå et slag for de ægte billeder, hvilket de så går i en række åbne breve til teknologivirksomheder – både i den fysiske og digitale verden.

Formålet med brevene er at få virksomhederne til at skabe vildledende billeder af Island og i stedet fremvise landets skønhed gennem ægte billeder – det kunne sagtens have gjaldt en generel opfordring til at minimere brugen af AI-billeder…

Icelandair har lavet en lille quizz, hvor du kan tjekke om du kan se forskel på AI-genererede billeder og ægte billeder. Den finder du her.

Tech-Test mener:

AI kan gøre rigtig mange gode ting for os, men som jeg før har skrevet om, så er AI også en udfordring, og måske endda et problem for os.

Rent kreativt bliver vi dovne, men samtidig er vi også nødt til at være meget mistænksomme når det kommer til online billeder, historier og videoer. Det er efterhånden ved at være umuligt at se hvad der er ægte og hvad der skabt af en AI.

Icelandair har nogle gode holdninger i deres pressemeddelelse, men jeg synes det bør gå meget videre. AI bør begrænses og som minimum bør alt mærkes så vi ved, hvad hvorfra vores informationer kommer.

Samtidig bør vi også være meget mere kritiske, for det er tæt ved umuligt at tro på onlineindhold efterhånden.