Nyheder
AI-svindel med festivalbilletter eksploderer når festivalerne melder udsolgt
Når røde lygter hænges ud ved danske festivaler, flytter mange håbefulde gæster billetjagten over på sociale medier og uofficielle portaler. Det skaber et lukrativt marked for it-kriminelle, der i stigende grad tager kunstig intelligens i brug for at fange desperate købere. Ifølge it-sikkerhedsvirksomheden Check Point Software Technologies gør AI det langt sværere at gennemskue svindlen, fordi bagmændene let kan efterligne de tillidstegn, forbrugerne normalt navigerer efter. Advarslen kommer kort tid efter, at mediet TjekDet har afdækket et netværk bestående af mindst 20 falske hjemmesider, der udgiver sig for at være danske festivaler og billetsystemer med det formål at franarre folk deres penge. Falske netværk opbygges på et øjeblik Truslen begrænser sig ikke kun til webadresser. På sociale medier opbygges hele illusioner af troværdighed, hvilket komplicerer købsprocessen for almindelige brugere. Det farlige ved den nye bølge af billetsvindel er, at den efterligner de tegn på tillid, vi normalt bruger online. Mange forbrugere forsøger faktisk at passe på ved at lave ”legit checks”, se på sælgerens venner og læse kommentarer fra andre. Problemet er bare, at kunstig intelligens har gjort det legende let at fabrikere hele netværk af falske profiler med hundredvis af venner, opslag og kommentarer, der får svindlerne til at fremstå troværdige. Balder Borup, Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies Han understreger, at den massive efterspørgsel fungerer som en stærk katalysator for de falske opslag: Når Roskilde og andre store festivaler melder udsolgt, bliver mange potentielle billetkøbere desperate og flytter billetjagten over på sociale medier og andre …. (læs mere her)