Gadgets

Nyt Withings-udstyr måler blodtryk og registrerer atrieflimren

Teknologivirksomheden Withings, der specialiserer sig i onlinesundhed, introducerer nu produktet BPM Vision. Der er tale om en blodtryksmåler, som også muliggør registrering af atrieflimren via EKG-funktionalitet. Ifølge virksomheden er det “det mest komplette og brugervenlige medicinske udstyr af sin art.” Omfattende kardiovaskulær monitorering BPM Vision er designet til hjemmemonitorering af både blodtryk og hjerterytme. Formålet er at muliggøre tidlig påvisning af atrieflimren, som er den mest almindelige forstyrrelse af hjerterytmen og kan øge risikoen for slagtilfælde. Withings fremhæver, at forhøjet blodtryk kan øge risikoen for at udvikle atrieflimren med 50%. Ifølge Éric Carreel, CEO og Co-founder hos Withings, har virksomheden udviklet BPM Vision baseret på feedback fra brugere og sundhedsfagligt personale. Han udtaler: Efter lanceringen af verdens første opkoblede blodtryksmåler i 2011 lyttede vi til millioner af brugere og sundhedsfagligt personale og udviklede BPM Vision – benchmarken for en ny generation af enheder: mere intuitiv, mere pålidelig og designet til at gå endnu længere inden for monitorering af kroniske sygdomme. Det er derfor, vi tilføjede elektrokardiogrammåling, der omdanner en simpel aflæsning til en central del af en kardiovaskulær vurdering. Éric Carreel, CEO og Co-founder hos Withings Tekniske specifikationer og funktioner BPM Vision er CE-certificeret medicinsk udstyr til blodtryksmåling og leverer klinisk præcise målinger, ifølge Withings. Udstyret har en stor LCD-farveskærm med høj opløsning (2,8-tommer) og interaktive knapper, som giver brugeren trinvise instruktioner under målingen (EasyTrack). Nøglefunktioner og specifikationer inkluderer: Analyse af data og abonnement EKG²-målinger foretaget med BPM Vision kan, via tjenesten Cardio Check-Up, analyseres af certificerede kardiologer inden for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan Samungs smarte ure måle blodtryk og EKG

Takket være en opdatering af Samsung Health Monitor-app, brug af de indbyggede sensorer i Galaxy Watch3 og Galaxy Watch Active2, samt en CE-mærkning, kan de to førnævnte ure nu måle blodtryk og EKG, når du måtte have lyst eller behov for det. Tilbage i december 2020 blev Samungs Health Monitor-app godkendt til brug i 28 europæiske lande gennem en CE-mærkning. Mærkningen betyder at app’en overholder de sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige krav der stilles til medicinsk udstyr i EU. Godkendelsen betyder at de nye funktioner til måling af blodtryk og EKG nu kan bruges i samtlige 28 europæiske lande – herunder også de nordiske. Men der er altså lige noget du skal være opmærksom på. Blandt andet så kan Watch3 og Active2 først måle dit blodtryk når du har kalibreret det ved hjælp af en traditionel blodtryksmåler – altså en af dem du sætter rundt om armen. Her er mit spørgsmål så – hvor finder du sådan en? Du kan næppe få en tid hos lægen til at måle dit blodtryk, så du lige kan kalibrere dit smartwatch, vel? Og hvis du alligevel har sådan en blodtryksmåler liggende hjemme, så skal du jo næppe bruge uret til at måle blodtrykket, eller? Nuvel EKG kan uret måle uden kalibrering, her kræver det bare at du sidder stille.