Gadgets

TEST: Fitbit Charge 5 – lækker men alt for dyr tracker

Når jeg træner gør jeg altid brug af en tracker – normalt er det dog mit Apple Watch der klarer den opgave. Men jeg har testet den nyeste tracker fra Fitbit, Charge 5, og der er ingen tvivl om at det gamle hæderskronede firma har godt styr på, hvordan man tracker aktivitet. Men Charge 5 er en dedikeret tracker, der også har visse smartwatch-lignende funktioner, men det bliver så også ved det. Fitbit selv kalder da heller ikke Charge 5 for et smartwatch, så det er ikke fordi de lover noget de ikke holder. Men dermed maler de sig selv op i et hjørne. For når du alligevel skal have et ur eller en tracker på dit håndled, hvorfor så ikke sikre at den har alle de funktioner du med rette kan forvente at et smartwatch har? Nuvel – lad mig komme lidt tilbage.Rent designmæssigt skriger uret også tracker. Det er smalt – faktisk ikke bredere end remmen der holder et fast på armen, og selve displayet er aflangt, og dermed er der en masse begrænsninger til de urskiver du kan finde til det. De fleste viser klokken, og så et eller andet resume af din daglige aktivitet. Urskiverne er fine og ganske pæne, men der er ikke så mange du kan vælge imellem. Det samme glæder for apps. For hvor et smartwatch har en lang række du kan vælge blandt, og hvor næste alle apps til din smartphone, har en app der kan lægges på dit ur, så er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Will Smith i samarbejde med Fitbit

Fitbit har opdateret sin mest populære sundheds- og aktivitetstracker og lancerer nu Fitbit Charge 5. Med Fitbit Charge 5 øger Fitbit fokus på det helhedsorienteret helbred. Samtidig har Fitbit slået sig sammen med skuespilleren Will Smith i et samarbejde omkring udvikling af eksklusivt indhold til Fitbit Premium og sociale medier. Fra d. 27. september vil Fitbit-abonnenterne blandt andet kunne finde træningsvideoer med Will Smith og hans trænere. Will Smith har også brugt Fitbit, som et redskab i hans kommende YouTube-serie ”Best Shape Of My Life”, som dokumenterer skuespillerens rejse fra corona-kiloene til hans livs topform. Læs mere om samarbejdet her. Charge 5 er Fitbits første aktivitetstracker, der kan måle stress. Enheden er udstyret med en EDA-sensor, som kan måle din krops reaktion i stressede situationer gennem små ændringer i dine fingres svedkirtler.  Du får også adgang til Stress Management Score i Fitbit-appen, hvor du hver morgen kan få indblik i dit mentale overskud. Det kan hjælpe dig med at vurdere, om du kan påtage dig flere udfordringer eller vil have godt af at genoplade batterierne. Charge 5 måler også din puls 24/7 og giver besked, når du er over eller under dit personlige pulsniveau. Enheden vil på sigt også få Elektrokardiogram-appen (EKG), men det vil endnu ikke være tilgængeligt for det danske marked. Med et abonnement til Fitbit Premium vil du også få adgang til mere end 200 træningssessioner af anerkendte trænere og brands. Samtidig lancerer Fitbit den nye funktion Daily Readiness Score, som snart vil være tilgængeligt på Fitbit …. (læs mere her)