TEST: Fitbit Charge 5 – lækker men alt for dyr tracker

At holde styr på træningen med en tracker er blevet almindeligt. Fitbit Charge 5 klarer opgaven fint, men den er alt for dyr i forhold til hvad den faktisk kan

Når jeg træner gør jeg altid brug af en tracker – normalt er det dog mit Apple Watch der klarer den opgave. Men jeg har testet den nyeste tracker fra Fitbit, Charge 5, og der er ingen tvivl om at det gamle hæderskronede firma har godt styr på, hvordan man tracker aktivitet.

Men Charge 5 er en dedikeret tracker, der også har visse smartwatch-lignende funktioner, men det bliver så også ved det. Fitbit selv kalder da heller ikke Charge 5 for et smartwatch, så det er ikke fordi de lover noget de ikke holder. Men dermed maler de sig selv op i et hjørne.

For når du alligevel skal have et ur eller en tracker på dit håndled, hvorfor så ikke sikre at den har alle de funktioner du med rette kan forvente at et smartwatch har?

Nuvel – lad mig komme lidt tilbage.Rent designmæssigt skriger uret også tracker. Det er smalt – faktisk ikke bredere end remmen der holder et fast på armen, og selve displayet er aflangt, og dermed er der en masse begrænsninger til de urskiver du kan finde til det. De fleste viser klokken, og så et eller andet resume af din daglige aktivitet.

Urskiverne er fine og ganske pæne, men der er ikke så mange du kan vælge imellem.

Det samme glæder for apps. For hvor et smartwatch har en lang række du kan vælge blandt, og hvor næste alle apps til din smartphone, har en app der kan lægges på dit ur, så er det ikke tilfældet her. Der er meget få apps til Charge 5, og det er alle meget fokuserede på helbredsoplysninger.

Det er som udgangspunkt fint nok, en det giver nogle begrænsninger i forhold til, hvilke informationer du kan få på uret. Du kan f.eks. godt læse sms’er, men du kan ikke læse mails, og det irriterer mig.

Hvis jeg vil bruge mit ur til at betale med, som jeg kan med Apple Watch (Apple Pay) eller en Android Wear-baseret ur (Google Pay), så skal jeg bruge Fitbit Pay på denne tracker, og Fitbit Pay er ikke specielt udbredt – slet ikke blandt danske banker.

God til aktivitet og helbred

Men hvor Charge 5 virkelig gør det godt, er når det kommer til at tracke din aktivitet og holde styr på dit helbred. Den måler meget præcist hvad du laver, den har en god detektor når det kommer til pulsmålinger, og den er rimelig præcis når det kommer til at spore dit søvnmønster.

Den har også fået en ny måling, EDA, hvor den måler på din hud, og sammen med din egen information om, hvordan du har det, så får du en slags stress score. Den måling kan du så gentage og dermed få et overblik over din stresssituation.

Sammen med en række øvelser i app’en til dit smartwatch, kan du lave Mindfulness-øvelser, alt sammen noget der kan gøre det lettere for dig at stresse af.

Det er også super skønt at batteriet holder rigtig længe, og dermed skal du ikke spekulere over at smide det i opladeren hele tiden.

Uret kan også måle dit oxygenniveau i blodet, SpO2, men det kan det kun gøre når du sover, og det undrer mig. Hvorfor kan jeg ikke få den måling når jeg er vågen? Det kan jeg klare på andre smarte ure, så…

Helt generelt kan jeg godt lide trackeren, men jeg synes at det er for begrænset i hvad det kan, når man tager i betragtning, at jeg skal ud og ofre 1.200 – 1.300 kroner for det.

Bedømmelse

Samlet vurdering 75%

Fitbit Charge 5 er en flot tracker og meget præcis når det kommer til måling af din aktivitet. Jeg kan godt lide det fokus der er på helbred og mindfulness, men jeg savner at der er flere muligheder for at bruge trackeren som et egentligt smartwatch – ellers skal jeg jo bare ud og købe sådan en også.

Du kan læse mere om Fitbit Charge 5 her.

Det kan du købe OnePlus Buds Z2 for

About Lars Bennetzen 3850 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?