Gadgets til hjemmet

Speediance lancerer intelligente træningsmaskiner på det danske marked

Danske forbrugere får nu direkte adgang til Speediance, der netop har sendt deres sortiment af intelligente træningsmaskiner ud i de danske butikker. Produkterne er målrettet brugere, der ønsker at flytte styrketræningen og cykeltræningen hjem i stuen uden at gå på kompromis med vejledning og udstyrsvariation. Intelligent styrketræning i kompakt format Kernen i lanceringen er Gym Monster-serien, som er et kompakt alt-i-ét smart home-gym. Systemet benytter digital vægtmodstand i stedet for fysiske vægtskiver, hvilket gør det muligt at samle mange træningsstationer på meget lidt plads. Maskinerne styres via en integreret touchscreen, hvor en AI-baseret platform guider brugeren gennem programmerne. Ifølge producenten får brugeren ”adgang til guidede træningsprogrammer, løbende feedback i realtid og støtte til at træne hele kroppen på en sikker og effektiv måde.” Tekniske specifikationer for Gym Monster 2 & 2S: AI-cykel med terrænsimulering Udover styrketræning introducerer Speediance motionscyklen VeloNix. Her er der tale om en AI-drevet enhed, der simulerer terræn ved løbende at tilpasse modstand og gearfornemmelse. Cyklen er udstyret med en stor skærm og understøtter integration med tredjepartsplatforme som Zwift og Strava. Priser og tilgængelighed Produkterne er tilgængelige fra i dag via Speediance Nordics egen webshop samt hos forhandlere som LøbeShop og Pulsure. Model Vejledende pris Gym Monster 2 Works Plus 34.999 kr Gym Monster 2S Works Plus 37.999 kr Gym Monster 2 Family Plus 37.999 kr Gym Monster 2S Family Plus 40.999 kr VeloNix 22.999 kr Priser oplyst af Speediance
Gadgets

Witt indgår partnerskab om trådløs EMS-træning i Norden

Witt Denmark A/S har indgået et strategisk samarbejde med den tyske virksomhed EasyMotionSkin om at bringe deres EMS-træningsteknologi til de nordiske markeder. Partnerskabet omfatter Danmark, Sverige, Norge og Finland. EasyMotionSkin er specialiseret i EMS (Elektrisk Muskelstimulation) teknologi. Samarbejdet skal ifølge parterne etablere brandet i Norden ved at kombinere EasyMotionSkins teknologi med Witts distributionsnetværk. Teknisk og træningsformat Træningssystemet fra EasyMotionSkin er trådløst og er beskrevet som værende væskefrit og uden løse ledninger og stropper. Witt’s salgsteam gennemgår i øjeblikket træning i produkt, teknologi og salgsstrategi med henblik på at sikre hurtig markedsdækning. Fælles fokus på innovation Christian Keck, CEO for EasyMotionSkin, udtaler i forbindelse med lanceringen: “De nordiske lande er blandt de mest dynamiske fitness- og sundhedsmarkeder i Europa. Med Witt Denmark A/S har vi en partner ved vores side, som forstår vores vision og giver den ideelle platform til hurtigt og bæredygtigt at etablere EasyMotionSkin i Norden.” EasyMotionSkin står for en teknologi, der forbinder fitness, sundhed og livskvalitet på en unik måde. Vi er stolte af at introducere dette fremtidsorienterede koncept i Norden og dermed give vores kunder adgang til en ægte innovation. Kasper Witt, Business Development & Investment Director, Witt Denmark A/S Info: EasyMotionSkin står for EMS-teknologi, som bruger elektriske impulser til at stimulere muskler under træning.
Gadgets

Garmin lancerer nye topmodeller med skarpe skærme

Garmin udvider nu deres populære Forerunner-serie med to nye modeller: Forerunner 570 og Forerunner 970. Urene henvender sig til løbere og triatleter og kommer med en række avancerede funktioner designet til at forbedre træning og restitution. Begge ure er udstyret med Garmins hidtil mest lysstærke AMOLED-skærme, der skal sikre god læsbarhed under forskellige forhold. De nye Forerunner-ure inkluderer en indbygget højttaler og mikrofon, hvilket muliggør opkald direkte fra håndleddet, når uret er parret med en kompatibel smartphone. Derudover introduceres Garmin Triathlon Coach træningsplaner, der dagligt tilpasser sig baseret på brugerens præstation, restitution og sundhedsdata. En ny aftenrapport opsummerer dagen, giver søvnpåmindelser og forbereder til næste dags træning, vejr og begivenheder. Urene kan også tracke hudtemperaturændringer, som kan indikere relation til aktivitet, søvnmiljø eller potentiel sygdom. For kvindelige atleter giver dette forbedrede forudsigelser af menstruationscyklus og estimater for tidligere ægløsninger i Garmin Connect™-appen. Via Pulse Ox kan brugerne desuden overvåge vejrtrækningsvariationer under søvn. Susan Lyman, Garmin Vice President of Consumer Sales and Marketing, udtaler: “Forerunner 570 og Forerunner 970 er skabt til enhver atlet, der jager mål og brænder for deres data, og inkluderer innovative træningsværktøjer, restitutionsmålinger og forbundne funktioner for at hjælpe dem med at yde deres bedste. Uanset om du er en eliteatlet, der stræber efter din hurtigste tid til dato, eller en løber, der arbejder på at blive klar til dit næste store løb, så er disse ure med dig på rejsen.” Forerunner 570 og 970 – Tekniske specifikationer og forskelle Forerunner 570: Forerunner 570 fås i to …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fint fitness-tracker, men den kræver dine data

De fleste af os bruger i dag enten et smartwatch eller en fitness-tracker i vores hverdag. Den fortæller os om vi bevæger os nok, om vi husker at stå og gå, og den er i høj grad med til at motivere os. Derudover sikrer den forbindelse til vores smartphone, så vi altid kan få beskeder leveret direkte på vores håndled. Xiaomi, der stadig er relativ nye på det danske marked, har for nyligt sent deres fitness-tracker, Smart Band 7, på gaden. Det er sikkert med velberådet hu, at de har valgt at kalde det for et smartband, og ikke et smartwatch. Du kan nemlig ikke hente apps ned til det – der er hvad der er fra starten. Du kan dog vælge mellem lige over 100 forskellige urskiver fra Xiaomis app, så du kan få trackeren til at se ud, stort set som du vil. Så langt så godt, og normalt ville jeg være stået af her. Men trackeren koster kun omkring 400 kroner, og til den pris tilgiver jeg trackeren rigtig meget – ikke mindst hvis de andre funktioner er på plads. Jeg skal også lige nævne at uret er designet som vi har set på rigtig mange andre trackere. Smalt og elegant. Urskiven er på 1,62″ og såvel klokken som alle andre informationer står meget tydeligt og letlæseligt på det. Masser af funktioner Smart Band 7 har en lang række af funktioner du ofte skal have fat i markant dyrere trackere for at finde. Du kan f.eks. overvåge …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye sundhedstrackere fra Fitbit til forskellige livsstile

Fitbit fortæller i pressemeddelelsen, at deres nye trackere skal understøtte de mange forskellige livestile vi har og lever. Nogle vil gerne svede, andre vil have ro mens andre bare til tracke den daglige motion til og fra arbejdet. Naturligvis findes der også nogen der træner op til en konkurrence eller tilsvarende, og rigtig mange bruger en eller anden form for tracker. En af de ting er specielt ved Sense 2 er mere avancerede Body Response-sensorer. I løbet af dagen måler den din elektrodermiske aktivitet (cEDA) i huden. På den måde kan du følge din krops reaktion og planlægge evt. afslapningsøvelser, hvis din krop skulle få brug for en pause. Den nye teknologi kommer i et nyt og strømlinet design, hvor sensorerne er integreret i enhedens glasdisplay. Versa 4 har fokus på træning. Den kender 40 forskellige træningsformer, herunder HiiT, styrketræning, Crossfit og dans. Den har mere end 1.000 forskellige træningspas og mindfulness-sessioner, og så har den indbygget GPS. Inspire 3 skulle så være mere brugervenlig og med en lav pris, samtidig med at den er nem at aflæse og har en batterilevetid på over 10 dage. Alle tre trackere har 24/7 pulsmåling, trakcing af målbaserede træningsindstillinger, kalorieforbrænding, skridtmåling, Active Zone Minutes og meget mere. Sense 2 får en pris på omkring 2.300 kroner, Versa 3 vil koste omkring 1.800 kroner og Inspire 3 skal koste omkring 700 kroner.