Nyhedsbrev
PM: Polestar Charge udvider ladenetværket med 40% i Danmark og tilføjer 437 ny ladestandere landet over til abonnemnetstjenesten
Pressemeddelelse fra Polestar Polestar har tilføjet 437 nye ladestandere til Polestar Charge-abonnementet i Danmark, så de danske abonnenter nu kan se frem til en 30% besparelse, når de lader deres Polestar-biler ved ladestandere fra Norlys, EON, Uno-X, IONITY, Recharge og Allego. Med tilføjelsen af de nye ladestandere på tværs af hele det europæiske marked kan Polestar Charge-abonnenter nu spare penge, når de lader ved de mere end 62.000 ladestandere fra 41 forskellige udbydere i hele Europa. Polestar Charge-tjenesten giver i alt adgang til mere end 900.000 individuelle ladestandere, så Polestar-ejere kan oplade deres bil nemt og bekvemt på farten gennem Europa. Stigningen på 40% i antal ladestandere i Danmark betyder, at abonnenter nu kan nyde godt af 30% rabat på opladning ved 1534 forskellige ladestandere landet over. Seks forskellige udbydere er inkluderet i abonnementet. Med den markante udvidelse af ladestandere tilknyttet Polestar Charge-abonnementet gør vi det både nemmere og endnu mere attraktivt for Polestar-ejere i hele Danmark at oplade deres elbil og spare penge samtidig. Vi er bl.a. glade for, at en stor national aktør som Norlys nu er en del af løsningen, da det forbedrer ladeinfrastrukturen betydeligt og sikrer en bredere og bedre dækning – både i byerne og i de mindre befolkede områder. Henrik Bang, direktør for Polestar Danmark. På tværs af Polestars aktive europæiske markeder er antallet af ladepunkter til Polestar Charge-abonnementet steget med 54 %. Abonnenter, der rejser mellem udvalgte lande, kan nu lade til en reduceret pris ved over 62.000 ladepunkter – mere end 21.000 …. (læs mere her)