Powerbank er også en højttaler

En powerbank er normalt ikke et specielt sexet produkt. Men MX7-B fra LogoPowerBank kombinerer den traditionelle powerbank med en rigtig god ekstern bluetooth-højttaler

I takt med, at vi bruger flere og flere mobile enheder, bliver vi også mere og mere afhængige af strøm. Vi jagter stikkontakter hele dagen, vi smider vores mobiltelefon i opladeren i bilen, leder efter stikkontakter i toget, og når vi er på arbejde, så har vi alle et ekstra usb-kabel, så vi kan være sikker på at vore smartphone eller tablet altid er opladt.

Derfor er det da også blevet stadig mere almindeligt at have en powerbank med i tasken – et eksternt batteri der kan give dine mobile enheder kunstigt åndedræt, når de er ved at tabe deres elektriske pust.

Men der er ofte et par problemer med disse powerbanks – dels så er de ofte begrænsede i, hvor meget de rent faktisk kan oplade, og så er det normalt også det eneste de kan.

Hvor det sidste ikke behøver være et problem, så er det første et ret stort problem. For dagens smartphones har stadig større batterier, og det samme gælder for tablets. Så en powerbank med 2.000 mAh kan ikke fuldt oplade en smartphone, for slet ikke at tale om en tablet.

Multifunktions powerbank

Men fra LogoPowerBank er der kommet en rigtig spændende powerbank, MX7-B. Ikke alene er det en powerbank på hele 5.000 mAh, den har også indbygget en bluetooth-højttaler.

Vi har brugt MX7-B i en måneds tid nu, og vi må indrømme at det er en ret imponerende powerbank.

Hvis vi starter med at kigge på selve powerbank-funktionen, så opfylder den alle de krav vi har til sådan en dims. Der er fire små lamper der viser, hvor meget strøm der er på powerbanken, og så snart du sætter et usb-stik i, så lyser de op, og viser den tilbageværende mængde strøm der er tilbage.

Derudover så formår den faktisk at holde vores iPad Pro kørende på samme niveau strøm mens vi streamer video via Netflix – godt gået MX7-B.

Samtidig går det pænt hurtigt at lade den op igen. En lille times tid i strømstikket og den er klar til brug igen.

Dernæst så tænde vi for bluetooth-funktionen på MX7-B, og parrede den med vores smartphone.

Vi blev faktisk ret overraskede over kvaliteten. Højttaleren gav faktisk en imponerende god lyd. En ret god bas, fin mellemtone og ditto diskant.

Naturligvis er det ikke en HiFi-højttaler, men taget i betragtning at det både er en powerbank og højttaler, og at prisen er lav, så kan vi kun være imponerede over MX7-Bs kvaliteter som højttaler, og som powerbank.

Produktinformation

  • Produktnavn: MX7-B eller Speaker Charger
  • Producent: LogoPowerBank
  • Kapacitet: 5.000 mAh
  • AMP Power: 3W
  • Batteritype: Li-Ion
  • Materiale: Plastik
  • Input: 5V/1A
  • Output: 5V/1A
  • Antal genopladninger: 500
  • Dimensioner: 13,5 x 7,9 x 2,1 cm
  • Vægt: 190 gram
  • Set til: 499 kroner
  • Mere information hos LogoPowerBank

Bedømmelse

Samlet vurdering 100%Tech-Test-wide-RGB-platinium_small

Det er faktisk svært ikke at blive begejstret over MX7-B. Den fungerer perfekt som powerbank, og som højttaler er den rigtig god. Samtidig er prisen imponerende lav – vi har virkelig et godt produkt her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2231 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?