Samsung klar med nye fitness-gadgets

En ny aktivitetstracker og et nyt headset, begge udstyret med nye spændende teknologier og begge rettet mod folk med en aktiv livsstil – Samsung har blikket rettet mod folk der træner og som vil have spændende gadgets

Samsung er tydeligvis på en mission. De har set i krystalkuglen og læst at et af de områder, hvor der virkelig sker vildt meget, er indenfor fitness-gadgets.

De var blandt de første der sendte et fitness-armbånd på gaden, og nu er de så klar med to nye og meget spændende produkter – Gear Fit 2 og Gear Icon X. Den første er nyeste inkarnation af deres aktivitetstracker/fitness-armbånd, mens den anden er et nyt trådløst fitness-headset.

Lad os først lige kigge lidt på Gear Fit 2. Det har fået et designmæssigt løft, og har et ergonomisk, slankt og elegant design, der skulle sikre en rigtig god komfort under brug.

Når man nu selv ejer teknologien, er det så også oplagt at udstyre armbåndet med en buet Super AMOLED-skærm med touch-funktion. Det giver både en meget høj opløsning, let aflæsning af beskeder og status på aktivitet, samt en let betjening.

Gear Fit 2 har en integreret GPS-sensor og en pulsmåler (HRM), så dine aktiviteter let kan overvåges. Det bliver koblet sammen med en automatisk tracking-funktion, så du slipper for at fortælle din tracker, hvad du foretager det. Samsung lover at den selv opdager om du løber, cykler, bruger romaskine eller crosstrainer. Der forlyder intet om den også kan finde ud af at du træner styrketræning, men vi håber da.

 

Endelig har den en indbygget musikafspiller, men det er ikke oplyst hvor mange musiknumre du kan gemme på den. Men vi kan lide ideen – for hvorfor slæbe mobilen med på løbeturen. Det er da bare så meget federe at det hele er placeret i trackeren.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Trådløst i dobbelt betydning

Gear Icon X er så det nye trådløse headset fra Samsung. Vi fristes til at kalde det for dobbelt trådløst, fordi ikke alene er det ikke forbundet til din smartphone, det har heller ingen ledninger mellem de to ørepropper. Så slut med en ledning der hænger og slår mod dig når du løber eller træner. Slut med en ledning der bare altid er i vejen når du træner. Dobbelt trådløst er virkelig noget som vi glæder os til at afprøve.

Du skal heller ikke bekymre dig om at tænde for det. Du skal blot sætte headsettet i øret, og voila så aktiverer headsettet sig selv. Smart Samsung – dejlig detalje.

Headsettet har en voice-guide, der giver dig feedback når du træner, og så har det en integreret musikafspiller, så du ikke behøver have din smartphone med dig når du træner. Kapaciteten er så stor, at du kan gemme op til 1.000 MP3-filer på headsettet, og du betjener musikafspilleren ved at trykke let, eller stryge hen over siden af headsettet.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Gear Fit 2 rammer forretningerne d. 10. juni, mens Gear Icon X først kommer i handlen i begyndelsen af 3. kvartal i år.

Priserne er ikke oplyst, så dem må vi tænke os til. Men helt billige bliver de næppe.

Herunder kan du se de officielle lanceringsvideoer af de to produkter.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?