Sandberg har i denne uge sendt en ny powerbank på markedet, som adskiller sig fra standardmodeller ved at inkludere specialiserede funktioner til IT- og overvågningsudstyr. Modellen, der bærer navnet Sandberg Laptop Powerbank 20.000 PD100W, er konstrueret med særligt fokus på DC-stikkets anvendelsesmuligheder.
Enheden er udstyret med en 12V UPS-funktion. Dette gør det muligt at placere powerbanken mellem en DC-strømforsyning og enheder som netværkskrydsfelter eller overvågningsudstyr, således at driften opretholdes ved en eventuel strømafbrydelse. Dertil kommer en Always-ON-funktion på DC-stikket, som forhindrer, at strømmen afbrydes automatisk, selv hvis den tilkoblede enhed har et meget lavt strømforbrug.
DC-udgangen kan desuden indstilles manuelt i trin af 0,1 V over hele spektret fra 3,3 til 24 V. Modellen understøtter også tilslutning af 12V biludstyr, herunder kølebokse, kompressorer og invertere.
Strøm til bærbare computere
Ud over de målrettede funktioner til teknikere og IT-installatører fungerer enheden som en traditionel powerbank til bærbare computere og mobile enheder. Den er bestykket med både en USB-C PD100W ind- og udgang samt en 20W USB-A udgang.
Powerbanken er designet til at levere strøm i et temperaturspænd fra -10 °C til 60 °C. For at understøtte ældre hardware medfølger der en række adaptere til bærbare computere uden USB-C-opladning, og et integreret display giver aktuel status på kapacitet og strømforbrug.
Erling Hoff Petersen, direktør i Sandberg A/S, siger om lanceringen: “Vi skal ikke kun bruge vores store viden og erfaring inden for batteriteknologi til at lave mass-market produkter. Det er vigtigt også at skabe noget, som en IT-installatør, sikkerhedsspecialist eller overvågningstekniker kan bruge i sit arbejde, og som kan sikre virksomheder og organisationer driftssikkerhed under strømnedbrud. Og så er der iøvrigt kommet en ret fed powerbank til laptops ud af det.”
Sandberg Laptop Powerbank 20.000 PD100W (Varenr.: 421-27) lander i butikker og webshops i løbet af denne uge.
Tekniske specifikationer:
- Vejl. udsalgspris inkl. moms.: 899,00 kr
- Capacity: 20.000 mAh / 3.7V / 74 Wh
- DC1-port input: 5-24V/4A, 96W max
- DC1-port output: 3.3V-24V, 96W Max
- DC1-port justering: 3.3V-19V 5A Max ; 20V-24V 4A Max (Adjustable by 0.1V steps)
- DC2-port output: UPS function 12V/3A, 36W max
- USB-C PD input: 5V/3A, 9V/3A, 12V/3A, 15V/3A, 20V/5A (100W max)
- USB-C PD output: 5V/3A, 9V/3A, 12V/3A,15V/3A, 20V/5A (100W max)
- USB-A output: 5V/3A, 9V/2A, 12V/1.67A (20W max)
- Pass-Through Charging: Ja
- Auto power off: Ved lavt forbrug (<150 mA) for USB-C og USB-A output
- Always-on-function: For DC1 og DC2 output
- Port standard: DC5521
- Charge temperature: 0 til 45 °C
- Discharge temperature: -10 til 60 °C
