Nyheder fra gl. site

Hackerne kan aflytte din smartphone

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i et af chipproducenten Qualcomms produkter. Sikkerhedshullet findes i virksomhedens Mobile Station Modem-chip (MSM), der anslås at være benyttet i op mod 40 procent af alle mobiltelefoner i verden, herunder populære telefoner fra bl.a. Samsung, Google, OnePlus, LG og Xiaomi. MSM-chippen sørger for, at mobiltelefonen har adgang til telenetværket og er derfor en essentiel del af telefonen. Hvis cyberkriminelle udnytter sikkerhedshullet, kan de få adgang til Android-systemet på telefonen, hvorefter de kan aflytte brugerens samtaler, læse sms-beskeder og se, hvem brugeren ringer til. Det er et meget alvorligt sikkerhedshul, vi har fundet i Qualcomms MSM-chip, da det potentielt kan ramme op mod 40 procent af alle mobiltelefoner i verden. Hvis hackere udnytter sikkerhedshullet, er det umuligt for brugeren at vide, om de bliver aflyttet og overvåget, og hackerne kan efterfølgende forsøge at afpresse brugeren, hvis de har overhørt eller læst fortrolige samtaler. Derfor er det også uhyre vigtigt, at brugere altid har deres Androidsystem og apps opdateret til den seneste version, kun installerer apps fra Google Play-store, benytter et sikkerhedsprogram og slår fjernadgang til, så man kan slette enheden, hvis hackere låser brugeren ude. Jan Johannsen Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software i Danmark Ondsindede apps bliver gemt Analytikerne hos Check Point Software har også opdaget, at cyberkriminelle kan bruge samme sikkerhedshul til at installere ondsindede apps på mobiltelefoner uden brugernes viden. Hackere har også mulighed for at …. (læs mere her)
No Picture
Nyhedsbrev

TT0022: De værste trusler

Når vi snakker om it-sikkerhed, og de mange trusler der findes på det store farlige internet, så husker vi primært det nære – de trusler der lige her og nu har fundet sted. Men hvad var den første trussel der for alvor ramte os? Hvad var truslerne før de cyberkriminelle fandt ud af at tjene penge på deres evner? Hvad er nogle af de største trusler der har ramt os i nyere tid? Jeg har snakket med Jan Johannsen, Nordisk chef for det teknisk team hos Check Point Technologies og Leif Jensen, nordisk chef for ESET. Det er to erfarne herrer der deler ud af deres erfaringer omkring de trusler vi har set i nyere tid, de trusler der startede det hele, og de trusler og angrebsmetoder som vi kan forvente i fremtiden. Herunder finder du links de to firmaer, skulle du have lyst til at læse mere. Check Point Technologies ESET Nordic Jeg hedder Lars Bennetzen, og du kan altid fange mig på: lars(@)tech-test.dk, og hvis du skulle have lyst til at sponsorere denne podcast, så er du også meget velkommen til at kontakte mig.