Laptops

Apple klar med ny chip – og tilhørende produkter

Den store nyhed fra Apple er deres nye chip, M3 Ultra, der lover at levere op til 2,6 gange højere ydeevne end M1 Ultra. Den har Thunderbolt 5-tilslutning og den understøtter en samlet hukommelse på mere end halv terabyte – vilde tal. Der er mange ting man kan sige og skrive om den nye chip, så jeg skal holde det kort. Det er – som de forhenværende chips fra Apple – en System on Chip (SoC), hvilket gør at den langt mere effektivt kan udnytte båndbredde og får direkte adgang til hukommelsen. SoC-arkitekturen er også med til at give den god understøttelse af GPU’en, igen fordi den har direkte adgang til hukommelsen. Apple skriver at M3 Ultra har op til en 32-core CPU med 24 højtydende kerner og 8 effektivitetskerner. Den indbyggede GPU har op til 80 grafikkerner, hvilket skulle sikre en ydeevne der er op til 2,6 gange hurtigere end M1 Ultra. Den nye processor har, naturligvis, også givet anledning til nye produkter fra Apple. Herunder den nye Mac Studio, der både kommer i en version med M4 Max og en med M3 Ultra. Apple selv fortæller at den nye stationære computer er udviklet specielt til AI, og kan køre store sprogmodeller, LLM, med over 600 milliarder parametre udelukkende i hukommelsen. Prisen kommer til at starte på 18.999 kroner, og så er det konfigurationen af den der kommer til at bestemme den endelige pris. Apple har også lanceret en nye MacBook Air. Den har så ikke fået den nye …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To tredjedele af verdens mobiltelefoner kan være ramt af alvorligt sikkerhedshul

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i Android-telefoner, der benytter chipset fra de to producenter Qualcomm og Mediatek. Sikkerhedshullet kan udnyttes af cyberkriminelle til at få adgang til brugernes billeder og film samt mulighed for at optage fra mobiltelefonens kamera – uden brugerens viden. Ifølge analytikerne hos Check Point Research er over 66 pct. af alle mobiltelefoner i verden, herunder fra kendte mobilproducenter som Samsung, OnePlus og Google, ramt af sikkerhedshullet. Sikkerhedshullet er fundet i lyd-dekoderen i de to producenters chipset, der behandler lydformatet ALAC, der blev udviklet for over 11 år siden.  Vi har at gøre med et meget alvorligt sikkerhedshul. Dels fordi omfanget er meget stort, når man tænker på, at de rammer to tredjedele af alle mobiltelefoner i verden. Men i høj grad desværre også, fordi det har vist sig skræmmende let for en hacker at få adgang til brugernes personlige videoer og billeder ved at udnytte dette sikkerhedshul. Desuden har vores analytiker også opdaget, at det er muligt for cyberkriminelle at spionerer gennem kameraerne i brugernes telefoner, hvilket jo ikke er særlig betryggende. Efter vores analytikere opdagede sikkerhedshullet, henvendte vi os straks til MediaTek og Qualcomm, der har lukket hullet i de nyeste opdateringer. Det er dog brugeres eget ansvar at sikre, at man altid har opdateret sin Android-telefon med den seneste software, hvilket vi naturligvis opfordre alle til at gøre.  Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies …. (læs mere her)
Business

Microsoft klar med sikkerhedsprocessor – mød Pluton

I de seneste par år er sikkerhed blevet en stadig vigtigere del af operativsystemer som Windows, og Microsoft siger selv at Windows 10 er den mest sikre version af Windows nogen sinde – hvilket den også bør være, det er jo den nyeste. Ting som Windows Hello biometrisk ansigtsgenkendelse, indbygget antivirus (Microsoft Defender) og senere er også sikkerhed fra skyen og kunstig intelligens blevet brugt til at sikre Windows med. Men ikke desto mindre så er Windows 10 et meget populært mål for de cyberkriminelle, ikke mindst fordi det er verdens mest udbredte operativsystem. Microsoft har derfor, sammen med AMD, Intel og Qualcomm Technologises, udviklet Microsoft Pluton Security processoren. Den bør brug af en såkaldt chip-to-cloud sikkerhedsteknologi, som oprindeligt kom fra Xbox og Azure Sphere, og den skulle levere endnu flere sikkerhedsfunktioner til fremtidige Windows-pc’er. Omdefinerer sikkerhed I dag lever sikkerheden på de fleste pc’er i en chip, adskilt fra cpu’en, kaldet for Trusted Platform Module, TPM, og i over 10 år har Windows brugt den teknologi til at drive sikkerheden i os’et. Af samme grund har de cyberkriminelle udset sig TPM’en som et mål og retter mange af deres angreb direkte mod den, ikke mindst når de har fysisk adgang til pc’en. Angrebene har i høj grad været rettet mod den kommunikation-kanal der er mellem cpu og TPM. Så derfor har Microsoft ønsket at eliminere den mulighed, og det skal så ske ved at bygge sikkerheden direkte ind i cpu’en. Pc’er med Pluton-processoren vil bruge den til at beskytte …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny hurtigopladning på vej

Chipfirmaet Qualcomm har lige præsenteret deres Quick Charge 5, der er nyeste standard i deres hurtigopladningsteknologi. Den kommer med 100W og lover derved lynhurtige hastigheder når din smartphone skal oplades. Qualcomm lover blandt andet at den kan oplade en enhed fra 0 til 50% på 5 minutter og fuld opladning på lige under 15 minutter. Det er efterhånden et par års siden vi så introduktionen af Quick Charge 4, og Quick Charge 4+, og den nyeste version er en markant opdatering, og et stort teknologisk spring for chipfirmaet. I følge Qualcomm selv er Quick Charge 5 op til 70% mere effektiv end den gamle version, og op til 4 gange så hurtig til opladning, mens den stadig holder en temperatur der ligger 10 grader under den gamle version. Quick Charge 5 er også bagud kompatibel, og derved vil gamle enheder også virke med Quick Charge 5-baseret hardware, selvom du naturligvis ikke får de høje opladningshastigheder som hvis du har en Quick Charge 5-enhed der skal oplades. Fordi Qualcomm er en af de største leverandører processorer og modems til smartphones, og derfor kan vi nok forvente at der dukker Quick Charge 5-enheder op i Q3 i år.